Sønderjyskes håndboldherrer har ny trænerduo på plads

Kasper Christensen bliver forfremmet til cheftræner og får Lars Krogh Jeppesen som højre hånd i Sønderjyske

Kasper Christensen bliver ny cheftræner for Sønderjyskes håndboldherrer. Foto: Anne-Mette Stollig
Kasper Christensen bliver ny cheftræner for Sønderjyskes håndboldherrer. Foto: Anne-Mette Stollig

Håndboldherrerne fra Sønderjyske siger efter denne sæson farvel til cheftræner Morten Henriksen, der skal overtage hvervet som sportschef i Dansk Håndbold Forbund (DHF).

Nu har klubben så afløseren på plads. Det bliver den nuværende assistenttræner Kasper Christensen, som forfremmes, og han får en prominent assistent som højrehånd.

Den tidligere landsholdsspiller Lars Krogh Jeppesen stopper til sommer som assistent for kvinderne i Team Esbjerg, og han rykker til herrerne i Sønderjyske.

Det meddeler klubben i en pressemeddelelse. Begge trænere har fået toårige kontrakter.

- Kasper Christensen ser vi som et af de store trænertalenter herhjemme, og jeg er glad for, at han har sagt ja til opgaven som ny cheftræner for ligaholdet, siger klubbens sportsdirektør, Simon Hajdu Lindhardt, i pressemeddelelsen.

Lars Krogh Jeppesen (tv.) skifter tjansen som assistenttræner for kvinderne i Esbjerg ud med Sønderjyskes herrehold, hvor han være Kasper Christensens højre hånd. Foto: Anders Brohus
Lars Krogh Jeppesen (tv.) skifter tjansen som assistenttræner for kvinderne i Esbjerg ud med Sønderjyskes herrehold, hvor han være Kasper Christensens højre hånd. Foto: Anders Brohus
 

Han glæder sig samtidig til at få Lars Krogh Jeppesen store internationale erfaring ind i klubben.

- Vi ser frem til at få glæde af Lars Krogh Jeppesens store idérigdom og lange erfaring fra store, europæiske klubber som Flensburg-Handewitt, THW Kiel og Barcelona.

- Han har i en årrække på egen krop mærket presset og det at vinde for enhver pris. Det er værdier, som vi værdsætter i Sønderjyske, lyder det fra sportsdirektøren.

Se også: Pytlicks tropper afværger flop trods skidt indsats

Se også: Randers HK topper EHF-gruppe efter endnu en sejr

Se også: Nykøbing Falster holder sig inde i slutspilsvarmen

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere