Spanien klar til EM-semifinale

Før de sidste gruppekampe står det klart, at Spanien og Kroatien går videre fra mellemrunden ved EM

Spanien er blandt de sidste fire nationer. Foto: Lisi Niesner/Ritzau Scanpix
Spanien er blandt de sidste fire nationer. Foto: Lisi Niesner/Ritzau Scanpix

Der er sat navn på to af semifinalisterne ved EM i håndbold.

Mandag aften fulgte de spanske håndboldherrer i Kroatiens fodspor, da de besejrede Hviderusland 37-28 i mellemrundens gruppe 1 og sikrede avancement.

Hviderusserne fulgte godt med i første halvleg, men en stort set fejlfri spansk anden halvleg sørgede for en overlegen sejr.

Onsdag mødes Kroatien og Spanien i en direkte duel om gruppens førsteplads og dermed retten til at møde nummer to fra den anden mellemrundegruppe.

Kroaterne var allerede videre, da de tidligere mandag besejrede Tjekkiet 22-21 og bragte sig på otte point. Samme antal som Spanien.

Ved pointlighed er det indbyrdes opgør, der vejer tungest, og derfor vil kampen onsdag afgøre, hvem der slutter på gruppens trone.

For at booke billetten til semifinalen skulle spanierne i første omgang bruge et enkelt point mod Hviderusland.

Hviderusland lagde flot ud og var foran i begyndelsen, mens spanierne forsøgte at komme op i omdrejninger.

17-16 var stillingen i spansk favør efter første halvleg, men efter pausen trak de spanske favoritter fra.

Målmanden Gonzalo Pérez de Vargas fik godt fat i de hviderussiske skytter, og samtidig var spanierne effektive, når de kom frem til åbne målchancer.

Det endte med en spansk storsejr, og Spanien kan stadig notere sig, at holdet ikke er gået fra banen uden at have scoret mindst 30 mål i EM-kampene.

Senere mandag mødes Østrig og Tyskland i en kamp, der altså ikke får betydning for fordelingen af semifinalepladser.

Se også: Norsk profil færdig ved EM

Spillerne ved håndbold-EM tvinges til at bære sports-bh under trøjen. Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix Håndbold - 19. jan. 2020 - kl. 14:23 Lidt tragisk: Alle tvinges til at bruge bh

Sverige har ingen point med til mellemrunden, og uden Danmark som modstander øjner Kim Ekdahl du Rietz muligheden for en svenske semifinaleplads. Foto: Björn Larsson Rosvall/TT/Ritzau Scanpix Håndbold - 17. jan. 2020 - kl. 11:12 Jubler over dansk exit

Thomas Kristensen satte kryds ved kamp nummer 1500 i kommentator-boksen, da han sammen med den faste makker, Bent Nyegaard, mandag aften guidede seerne gennem Island-Rusland. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil TV2-ikons utrolige jubilæum: Fortryder særlig kommentar

0 kommentarer
Vis kommentarer