Sparet før EM: Mikkels comeback-dato klar

EM-truppen er landet i Kroatien, men i stedet for 17 er der nu 18 spillere i Nikolaj Jacobsens trup

Mikkel Hansen ankommer til wellness og spa-centret i Sveti Martin na Muri, hvor de nok skulle kunne få has på et genstridigt knæ - men han har ikke det behov. Foto: /ritzau/Lars Poulsen
Mikkel Hansen ankommer til wellness og spa-centret i Sveti Martin na Muri, hvor de nok skulle kunne få has på et genstridigt knæ - men han har ikke det behov. Foto: /ritzau/Lars Poulsen

SVETI MARTIN (Ekstra Bladet): Nu er en lang rejsedag i et klemt fly naturligvis ikke den bedste kur med knurrende knæ, men hvis alt går efter planen, skal Mikkel Hansen tirsdag igen træne med truppen efter at have stået over i samtlige tre kampe under Golden League.

- Det ser godt ud, og vi har givet ham pause til at få styr på det knæ, og så er han klar til at træne med tirsdag og forberede sig med holdet op til kampen på lørdag mod Ungarn, siger Nikolaj Jacobsen, der ikke ser store udfordringer i at få stjernen reintegreret på holdet.

- Det er jeg ikke så bange for, siger landstræneren grinende.

Nikolaj Jacobsen ved ankomsten til lufthavnen i Zagreb. Foto: /ritzau/Lars Poulsen
Nikolaj Jacobsen ved ankomsten til lufthavnen i Zagreb. Foto: /ritzau/Lars Poulsen

I stedet for 17 har han valgt at tage 18 spiller med. Højrefløjen Tim Sørensen var også med ombord på flyet fra Paris, men forventningen er stadig, at Lasse Svan bliver EM-klar.

- Jeg har det godt. Men man kan sige, at alt, hvad jeg hidtil har lavet, har været kontrolleret, siger Lasse Svan.

- Jeg har vidst, hvor jeg skulle løbe hen, hvad jeg så skulle gøre og så videre, og jeg har lavet meget få øvelser, hvor jeg har skullet løbe efter en bold, jeg ikke helt vidste, hvor kom. Jeg har ikke testet de pludselige og uventede bevægelser endnu.

- Jeg har en god fornemmelse og glæder mig til at træne lidt med de andre tirsdag, få noget kontakt i forsvaret og få nogle skub, så jeg kan mærke, hvordan den reagerer. Det vil være rart for mig.

- Som jeg har forstået det, er jeg med til de taktiske ting sammen med holdet tirsdag, og fra onsdag skal jeg så være fuldt med, hvis alt går efter planen. Det tror jeg, for alt føles godt hidtil.

Se også: Sublime præstationer mod Frankrig: Én dansker var verdensklasse

Se også: Derfor gik nordmand amok på lille-Landin

Se også: Se billederne: Sådan kæmper Mikkel for at blive EM-klar

0 kommentarer
Vis kommentarer