Annonce:
Annonce:

Specielt én dansk sejr over Frankrig var helt unik

Der er mange store kampe at vælge imellem, når talen falder på Frankrig i herrehåndbold. Men specielt én mindes Rasmus Lauge med glæde

Rasmus Lauge er overbevist om, at VM-finalen i håndbold bliver et tæt løb mellem Danmark og Frankrig og har svært ved at se, hvem favoritten skulle være

Annonce:
Følg Håndbold

Danmark-Frankrig er gået hen og blevet, hvad man nok ville kalde en nyklassiker i herrehåndbold.

De to landshold har spillet flere finaler mod hinanden de sidste 12 år, og Rasmus Lauge har prøvet det flere gange end de fleste.

Han var 19 år, da Danmark formåede at tvinge et sindssygt stærkt fransk landshold i forlænget spilletid i VM-finalen – i øvrigt også på svensk grund – i 2011.

Han var med i EM-bronzekampen i 2018, og han var med i VM-semifinalen i 2019 samt de to kampe ved EM sidste år – heriblandt bronzekampen, som Danmark vandt.

Rasmus Lauge jubler efter en scoring mod Frankrig ved VM-semifinalen i 2019. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Rasmus Lauge jubler efter en scoring mod Frankrig ved VM-semifinalen i 2019. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
 

Det er dog især semifinalen i Hamborg for fire år siden, vi husker. Som han husker, og som stadig står som ét af højdepunkterne i dansk håndbolds historie.

Annonce:

Anført af en sprudlende Lauge bankede Danmark franskmændene 21-15 i første halvleg, der må betegnes som den bedste halvleg, et dansk landshold nogensinde har spillet. Efter pausen fortsatte løjerne, og det endte med dansk sejr på utrolige 38-30.

- Jeg husker, at det nærmest er den eneste kamp, vi nogensinde har haft mod franskmændene, hvor vi har været altdominerende fra start til slut, siger Rasmus Lauge lørdag til Ekstra Bladet forud for finalen.

Super fedt med en gentagelse
- Der fik vi nærmest stort set alt neutraliseret i deres spil. Og alle vores spillere ramte jo dagen, siger han.

Alting syntes at fungere for især det danske angrebsspil den fredag aften for fire år siden. Mikkel Hansen især leverede en legendarisk indsats, mens Rasmus Lauge syntes næsten lige så ustyrlig i den danske bagkæde.

Også Mikkel Hansen var ustyrlig dengang i 2019 mod Frankrig. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Også Mikkel Hansen var ustyrlig dengang i 2019 mod Frankrig. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
 

Selvom Danmark har spillet god håndbold ved denne slutrunden, er det tvivlsomt, at vi kommer til at opleve noget lignende i Stockholm søndag aften.

- Det kunne jo selvfølgelig være super fedt, hvis det skete igen. Men historien viser bare, at vi ofte også spiller rigtig tætte kampe mod dem, siger han.

- Du spillede selv en fantastisk slutrunde og rigtig god håndboldkamp den dag. Det er vel ikke helt forkert formuleret…?

- Nej, overhovedet ikke. Det var en rigtig god slutrunde. For alles vedkommende og for mit eget vedkommende, det er klart. Jeg vil da gerne sælge den for samme resultat igen. Det skal jeg da ikke lægge skjul på, siger han.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Det er en alvorlig situation, siger Mette
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: