Bo Spellerberg var rasende, irriteret og godt gal i skralden, da tiden løb i weekendens kamp mellem KIF Kolding København og Skjern.
I sekunderne efter den hæsblæsende afslutning, som endte med et KIF-nederlag, var Bo Spellerberg meget utilfreds med dommerparret, hvilket fik ham til at råbe ’hvor er I elendige, mand’ - ligesom han ifølge dommerparrets indberetning udviste ’truende kropssprog’.
Episoden blev fanget af rullende tv-kameraer, og KIF Kolding København-spillerens udbrud er efterfølgende blevet vist og delt adskillige gange rundt omkring.
Åben kommentar
Men Bo Spellerberg er alt andet end imponeret af dommernes indberetning og disciplinærudvalgets behandling af sagen, som altså er endt med en karantænedom, der holder Spellerberg ude af lørdagens vigtige kamp mod Ribe-Esbjerg.
Derfor har den tidligere landsholdsspiller noget atypisk valgt at lægge en åben kommentar på håndboldklubbens hjemmeside.
"Jeg har fået en spilledags karantæne for mit udbrud efter kampen mod Skjern. Det er ikke et udbrud, jeg er stolt af, og det burde jeg naturligvis ikke have gjort. Det bliver selvfølgelig ikke bedre af, at et af kameraerne på banen fanger det, og at det så efterfølgende bliver brugt af tv."
"Uanset hvad er ansvaret naturligvis mit. Om udbruddet er en karantæne værd, skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Det har vi dygtige folk til", skriver Bo Spellerberg indledende, inden han stiller spørgsmålstegn ved flere punkter.
Ugyldig indberetning
Først og fremmest mener han ikke, at indberetningen fra dommerne er gyldig, da den ikke er lavet og underskrevet af klubberne inden for en time efter slutfløjtet, som det ellers er praksis.
Desuden mener han, ikke at indholdet i indberetningen stemmer overens med virkeligheden, og han påpeger, at tv-billederne kan dokumentere hans påstand.
Afslutningsvis er han utilfreds med, at disciplinærudvalget ikke har hørt Bo Spellerbergs og klubbens version, da det eventuelt kunne have haft indvirkning på den ene karantænedag, som han er blevet tildelt.
Du kan læse hele den åbne kommentar på klubbens hjemmeside her.
Bo Spellerberg får karantæne efter vredesudbrud
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.