Sportsstjerne har solgt sin jyske udsigtsvilla

Håndboldstjernen har solgt sin sin luksusvilla, og det gik stærkt

Foto: Boliga
Foto: Boliga

Når man er kendt for at være hurtig på benene, så kan det nok ikke komme som den helt store overraskelse, at man også har en vis fart på, når håndboldbanen bliver skiftet ud med boligmarkedet.

Det skriver Boliga.dk

102 dage nåede håndboldspiller Bo Spellerberg nemlig op på som hussælger, inden han stod med en underskrevet købsaftale i hånden. Dermed er han langt hurtigere end den vanlige koldingenser, der ifølge Boliga Kendte sidste år skulle bruge 194 dage på at sælge hytten.

Men det var selvfølgelig også en bolig med en udsigt lidt over det sædvanlige, som Bo Spellerberg i november satte til salg.

Der var både udsigt til slotssøen og til Koldinghus på den anden side af vandet.

Fra Kolding til København
Villaen blev sat til salg for 6.995.000 kroner, mens salgsprisen - som i langt de fleste bolighandler - endte lidt under: 6.625.000 kroner blev huset solgt for.

For de mange millioner har køberen fået 222 istandsatte kvadratmeter bolig plus kælder - og her finder man blandt andet et køkken-alrum, stuer og en del værelser.

KIF Kolding København-spilleren er rykket til sidstnævnte by. Han har gennem sin karriere vundet flere medaljer - og to gange er han blevet udnævnt til årets spiller.

Se mere her

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen