Står i skyggen af ustoppelige Mikkel: - Nu går det jo skidegodt

Venstrebacken Nikolaj Markussen har ikke fået meget spilletid under VM. Pladsen på bænken er nemmere for ham, når det går godt for holdet

Nikolaj Markussen har siddet en del på den danske bænk de første seks kampe ved VM. Foto: Jens Dresling
Nikolaj Markussen har siddet en del på den danske bænk de første seks kampe ved VM. Foto: Jens Dresling

HERNING (Ekstra Bladet):  Normalt rager Nikolaj Markussen godt op i vejret med sine 211 centimeter.

Ved VM har han dog brugt en del tid på at sidde på bænken og kigge op på sine holdkammerater i det danske angreb.

En time, fem minutter og 44 sekunder fordelt over de første seks kampe for Danmark er det blot blevet til for den høje venstreback, Den 30-årige Markussen har stået skyggen af den danske VM-stjerne Mikkel Hansen.

Hansen har hamret 42 mål i kassen i de første seks opgør og været tre timer, otte minutter og 58 sekunder på halgulvet.

Den 211 centimeter høje venstreback har til sammenligning kun scoret syv mål.

Succesen på banen gør det dog lettere for Markussen at se spillet fra bænken.

- Du har måske ikke fået så mange minutter ved VM endnu. Har det været frustrerende for dig at se noget af succesen fra bænken af?

- Nej, nu går det jo skidegodt, og vi vinder hele tiden, så det er selvfølgelig sjovere at sidde på bænken, end hvis det ikke gik. Jeg forsøger at holde mig klar, og hvis der er brug for mig, så skal jeg nok gå ind og bidrage.

- Havde du håbet på flere minutter?

- Det er svært at sige. Jeg er klar, hvis der er brug for mig, siger Nikolaj Markussen til Ekstra Bladet.

Og måske bliver der brug for ham i aftenens kamp mod Egypten.

Nikolaj Jacobsen har tidligere udtalt, at mange af de danske spillere er mærkede efter det hårde VM-program. En af dem er Rasmus Lauge, der har spillet over tre en halv time indtil videre.

Hvis Danmark kommer stort foran, kan det være en idé at få 'fordelt ressourcerne', som Rasmus Lauge udtrykker det, så Danmark kan stå distancen i de afgørende sekvenser fremadrettet i VM-turneringen.

Tålmodighed
Angående aftenens kamp vurderer Nikolaj Markussen, at Danmark ikke skal forvente at komme igennem Egyptens offensive forsvar med det samme.

- Det kræver nok noget tålmodighed, fordi de er meget aggressive, og de kommer også med en fin fysik, så det kan godt være svært at komme igennem på førstebolden, men jeg er sikker på, at vi har værktøjerne til, at det nok skal lykkes.

Danmark møder Egypten kl. 20.30 i aften. Du kan følge kampen via liveopdateringer på ekstrabladet.dk.

Søndag blev en god, men hård dag for ungarske Máté Lékai. Foto: Ritzau Scanpix Håndbold - 21. jan. 2019 - kl. 10:31 Privatfly, fødsel og sejr: VM-profilens 12 sindssyge timer

Nikolaj Jacobsen siger, hans spillerer mærkede af det hårde program. Foto: Jens Dresling Håndbold - 20. jan. 2019 - kl. 14:51 Landstræneren erkender: Mine spillere er mærkede

Henrik Møllgaard (til venstre) og Jannick Green efter kampen mod Ungarn. Mod Egypten skal Danmark stå mere sammen, ifølge Møllgaard. Foto: Jens Dresling Håndbold - 20. jan. 2019 - kl. 13:39 Før vigtigt opgør: Sådan skal aggressive typer tæmmes

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere