Stærk dansk Champions League-weekend

Odenses håndboldkvinder vandt søndag ude over den franske klub Brest

Arkivfoto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Det var kun lykkedes Odenses håndboldkvinder at hente en enkelt sejr i de syv første kampe i Champions Leagues gruppespil.

Men søndag eftermiddag vandt Odense for anden gang i gruppe 1, da holdet slog Brest Bretagne med 29-24 på udebane.

Med sejren har Odense på femtepladsen nu seks point, og det betyder, at fynboerne er placeret side om side med København Håndbold, der lige nu indtager fjerdepladsen.

Lørdag vandt København hjemme over Buducnost, så det var en god weekend for de danske hold i Champions League.

Dermed er der lagt op til en intern dansk gyser om at slutte på fjerdepladsen, som giver adgang til kvartfinalerne.

I den næste kamp tager Odense imod København i en direkte duel om placeringen. Det er kun de fire bedste hold, der går videre til kvartfinalerne.

I første halvleg var Odense ikke foran en eneste gang, og Brest kom foran med 8-2.

Brest var dog ikke i stand til at holde føringen, og udeholdet formåede at opnå kontakt ved pausen, hvor det stod 13-13.

I anden halvleg skiftede momentum for alvor, og Odense trak fra og kom foran 24-19.

Odenses bagspiller og landsholdsspiller Mette Tranborg udgik med en knæskade i anden halvleg, men hun var i stand til at sætte sig på bænken og se resten af opgøret.

Det er endnu uvist, hvor slem en skade der er tale om, men Tranborg virkede helt knust efter opgøret.

Inden skaden nåede Tranborg at imponere med seks scoringer i opgøret.

Det gjorde Tranborg til Odense-topscorer sammen med holdkammeraten og stregspilleren Kathrine Heindahl, som også nettede seks gange.

Med nederlaget ser det til gengæld svært ud for Brest, som er placeret på sjette- og sidstepladsen med to point efter otte kampe.

Se også: Fuglsang i kæmpe triumf

Se også: Bizar udvisning gav vigtig sejr

Sport og Spil Lutter danske sejre: Se lørdagens boksebrag her

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere