Stolt landstræner: - Du skal ikke sige du

Jesper Jensen roste hele sin stab, og så begynder arbejdet hen mod EM-guldet om et år

Vi har flyttet os, men vi vil mere, siger landstræner Jesper Jensen efter at have sikret bronzen ved EM. Foto:  Lars Poulsen.
Vi har flyttet os, men vi vil mere, siger landstræner Jesper Jensen efter at have sikret bronzen ved EM. Foto: Lars Poulsen.
Følg Håndbold

Det var med en velfortjent øl i hånden, at landstræner Jesper Jensen tog runden hos verdenspressen efter den flotte sejr over Spanien i bronzekampen ved VM.

Han havde fået rejst sit hold mentalt efter det meget smalle og ærgerlige nederlag til Frankrig i semifinalen i fredags. Men han ville ikke tage æren alene.

- Du skal ikke sige du. VI fik rejst holdet. Jeg er allermest stolt af det sidste halvandet døgn. Vi har spillet en suveræn turnering. Vi er virkelig blevet gode, men det sidste halvandet døgn, det er for mig billedet af det her hold. Vi var så skuffede og kede af det efter at have tabt til Frankrig. Det sidder stadig dybt i os. Men alle spillere og ledere – hele staben – har bare sat sig et mål om vi skulle levere det her hold i bedst muligt format til bronzekampen.

Hvad sagde du til dem lige før de gik på banen?

- Jeg sagde, de skulle nyde det. Det ville blive en fed kamp. Lars Jørgensen og jeg var slet ikke i tvivl om, at vi havde leveret en spillertrup, som var klar til kamp. Det havde vi set i bagklogskabens ulideligt klare lys ikke gjort for et år siden ved EM i Danmark.

Artiklen fortsætter under billedet...

To af Danmarks store profiler, Anne Mette Hansen og Sandra Toft jubler. Foto: Lars Poulsen.
To af Danmarks store profiler, Anne Mette Hansen og Sandra Toft jubler. Foto: Lars Poulsen.
 

Hver gang nogen har slået os omkuld, har vi rejst os igen. Og vi har lært af det. Vi lærte af at være favoritter mod Kroatien sidste år. Vi lærte det til Brasilien-kampen. Vi lærte af bronzekampen og af at tabe en semifinale. Vi har håndteret det på en superfin måde. Det gør mig virkelig stolt, at vi to dage efter at have tabt en VM-semifinale rejser os på den her måde.    

Og der var jo næsten klasseforskel i anden halvleg.

- Ja, det endte det med at blive. Det har det været i alle kampe på nær den mod Frankrig. Vi taber en kamp med et mål, og det gør, at vi ikke står i finalen. Men ellers har den her turnering været tæt på at være perfekt.

- Vi er ikke bange for at tale om tingene. Vi er ikke bange for at erkende, hvis vi har dummet os. Vi er ikke bange for at erkende, når der er noget, der skal forbedres. Og hver gang vi anerkender, at der er en udfordring, så arbejder vi på at løse den.

Artiklen fortsætter under billederne...

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

- Vi var ærgerlige over, at vi ikke løste Frankrigs 5:1-forsvar. Så stiller Spanien op i 5:1, og så laver vi 35 mål. Så jeg synes bare, at hver eneste gang nogen kaster handsken, så samler vi den op og bliver bedre. Vi er stadig et My efter Norge og Frankrig, men vi er kommet tæt på. Vi har fået bevist os. Vi er et sted, hvor vi kan tillade os at sige, at vi er meget tæt på toppen.

Kan der her medalje sætte noget fri hos jer?

- Ja, medaljen, men også præstationen. Det, at vi har rejst os og løst tingene. Og næste gang vi møder Frankrigs 5:1-forsvar, så har vi også løst det. Vi har sat gang i en proces og den første kapitalisering af den, så vi i dag.       

- Nu begynder vi at arbejde igen til marts med henblik på at komme i finalen til EM 2022. Der er ikke noget, der tyder på, at vi ikke kan spille med om guldet. Men så må vi se, om Norge og Frankrig forbedrer sig. Men vi er heller ikke færdige endnu, siger Jesper Jensen.

Læs også: Chefens genistreger

Læs også: Fem var ægte verdensklasse

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde