Stolt og flad tysk mester: Jeg får stadig gåsehud

Thomas Mogensen sluttede 14 års titeltørke i Flensburg i sin sidste kamp for klubben – det er stadig svært for ham at forklare, hvad der skete

En stolt farmand i centrum med børnene Asta og Theodor. Familien bliver boende i Handewitt, og Mogensen bliver håndbold-pendler. Foto: Axel Heimken/Ritzau Scanpix
En stolt farmand i centrum med børnene Asta og Theodor. Familien bliver boende i Handewitt, og Mogensen bliver håndbold-pendler. Foto: Axel Heimken/Ritzau Scanpix

Thomas Mogensen sidder på terrassen i en flugtstol og misser med øjnene op mod solen. Færdig. Fuldstændig færdig!

Normalt er han kølig strateg, men da han i sin sidste kamp efter 11 sæsoner i Flensburg Handewitt endelig, endelig opnåede at vinde det tyske mesterskab i håndbold, var det ikke bare en prop, der blev sablet af en flaske champagne.

Det var et følelsesmæssigt vulkanudbrud, et vandfald af stolthed og lettelse, der katapulterede ud gennem øjnene på egne, kammeraternes, klubbens, byens og fansenes vegne. Pludselig styrtede knægten fra Odder rundt blandt tilskuerne og sang for i megafonen, efter han foroverbøjet havde sprøjtet de første liter saltvand ud gennem tårekanalerne.

Han sprintede rundt i en hal, hvor eufori vil være en klar underdrivelse, når man skal beskrive stemningen. Spillere og klub fik langt om længe de guldmedaljer, de har tørstet efter siden 2004, og nu har klubben, der så ofte har skævet misundeligt til Kiel, vundet hele to mesterskaber. Og så i Mogensens sidste kamp… Morten Korch kunne ikke have drejet den bedre.

- Det er stadig forholdsvis umuligt at beskrive med ord. Jeg skal bruge noget tid på at sunde mig, for de sidste ti dage op til sæsonfinalen var forfærdeligt hårde. Endelig stod vi med chancen, efter Rhein-Neckar Löwen snublede, og det var et voldsomt mentalt arbejde at se frem mod den sidste kamp – og finde det rette spændingsniveau, fortæller Thomas Mogensen.

Frisch Auf Göppingen kunne lige akkurat mønstre syv mand uden alt for mange skader. Alligevel blev kampen søndag forfærdeligt spændende, og mesterskabet kunne tippe helt frem til to minutter før tid.

- En elendig kamp! Alle ville så meget, men der var 400 grader varmt derinde, og modstanderne fik så mange pauser på grund af gulvtørring, at vi aldrig fik sat dem under det pres, der burde have knækket dem længe før, analyserer Thomas Mogensen.

Begejstringen var til gengæld fuldstændig utøjlelig, da den knebne sejr var hjemme.

- Når det nu gik, som det gjorde, så er det også fint, at alt kommer ud på én gang. Jeg eksploderede indvendigt, og jeg tror, jeg kunne have løbet en maraton i rekordtid umiddelbart bagefter. Jeg får simpelt hen gåsehud nu, mens jeg sidder og fortæller dig om det, siger Thomas Mogensen.

- Vi endte jo med en kamp, vi ’bare’ skulle vinde, men hvor vi næsten også kun kunne skuffe – og frygten for ikke at kunne gennemføre det, når vi var så tæt på, blev voldsom. Da det så lykkedes, var der bare ikke plads til alt det, der brusede rundt inde i mig. Det skulle ud, og det kom det, siger Thomas Mogensen.

Nu har han frem til den 23. juli til at hvile knogler og hoved, inden træningen starter i hans ny klub, de nykårede danske mestre Skjern.

- Jeg vil bare sidde her og smile, siger han grinende, mens han kan koncentrere sig om netop dét, for familien bliver boende i Handewitt, og han bliver i næste sæson pendler mellem Nordtyskland og Vestjylland.

- Vi har det fantastisk her som familie, børnene trives i deres skole, og vi har en enorm omgangskreds. Det har jeg ikke lyst til at gamble med, så vi bliver her, og så må jeg bruge lidt ekstra tid på transport. I forhold til Bundesligaen får vi langt mere tid sammen som familie, og det er jo det, vi har søgt, siger den 35-årige playmaker – og tyske mester.

Endlich…

Se også: Første gang i 14 år: Så får Boldsen smækkys på live-tv

Se også: Heldige Mikkel og stinkende rige Paris undgik katastrofe

Se også: Guld-millionæren: Alle folk tænkte jo, jeg var en tåbe

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere