Stor modstander med uventet opbakning: 'Lad nu bare Toft spille!'

En Danmarks kommende modstandere er i gavehumør. For hvis det står til en Qatar-spiller, så skal René Toft Hansen have lov til at bruge sin albuebeskytter mod dem

René Toft Hansen får noget overraskende opbakning i 'skinne'-sagen fra en af sine kommende modstandere. Foto: Ernst van Norde.
René Toft Hansen får noget overraskende opbakning i 'skinne'-sagen fra en af sine kommende modstandere. Foto: Ernst van Norde.

PARIS (Ekstra Bladet): Ganske vidst er julen overstået. Men det betyder ikke, at alle mennesker stopper med at være i gavehumør. Heller ikke selvom det kan betyde, at de selv får problemer…

VM-sølvinderen fra Qatar Bertrand Roine kommer med en overraskende ’gave’ i form af opbakning til René Toft Hansen, som indtil for få timer siden ikke måtte spille med VM sin albuebeskytter. IFH har dog pludselig godkendt albueskinnen på den betingelse, at modstanderens holdlæge også siger god for den.

Og står det til Roine, så skal Qatars holdlæge godkende den omtalte albuebeskytter.

- Jeg ville acceptere den. Jeg synes, man skal lade ham spille med den, også selvom han er en god spiller, der kan give os problemer. For hvis det hjælper ham til at spille, så er det i spillets interesse, at man lader dem bruge beskyttelsen. Det er godt, siger Bertrand Roine til Ekstra Bladet.

Bertrand Roine oser af klasse på og uden for banen. Det bevidste han i sommer, da han var med til at presse Danmark ved OL, men nu også uden for banen, hvor han kommer med opbakning til den ældste Toft.
Bertrand Roine oser af klasse på og uden for banen. Det bevidste han i sommer, da han var med til at presse Danmark ved OL, men nu også uden for banen, hvor han kommer med opbakning til den ældste Toft.
 

Den er vigtig for ham
Roines opbakning kommer få minutter efter, at Qatar åbnede deres VM med et overraskende nederlag til Egypten på 22-20.

- Beskyttelsen er vigtig for ham. Hvis man fjerner den, kan han ikke spille. Så vi spillere har brug for beskyttelse.

Samtidig roser han Danmark, inden deres møde den 20. januar.

- Danmark er virkelig, virkelig gode. De er blandt de tre bedste hold og kan spille med om guldet. Men vi har spillet godt mod dem. Ved OL spillede vi næsten lige op med dem. Så vi får se.

Danmark spiller klokken 20.45 mod Argentina i de to holds første kamp ved VM.

Se også: Det glade vanvid: Nu må René Toft spille alligevel

Se også: Qatar indleder sølvforsvar skidt i Danmarks VM-gruppe

Se også: VM-skinne-skandalen: Knoglestumper drønede rundt i albuen

12 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere