Storklub indrømmer: Nu fortryder vi salg af dansk stjerne

THW Kiel fortryder efter Jicha-sagen farvel til Rasmus Lauge

Rasmus Lauge havde fortat spillet Kiels trøje, hvis træner Alfred Gislason havde vidst, at anfører Filip Jicha smuttede til Barcelona. Nyd hans smukke mål mod hviderussiske Brest
Rasmus Lauge havde fortat spillet Kiels trøje, hvis træner Alfred Gislason havde vidst, at anfører Filip Jicha smuttede til Barcelona. Nyd hans smukke mål mod hviderussiske Brest
Følg Håndbold

Den islandske cheftræner hos de 20 dobbelte mestre THW Kiel, Alfred Gislason fortryder i dag, at han lod den danske stjerne, Rasmus Lauge smutte til arvefjenden, Flensburg-Handewitt.

Det fortæller THW Kiel-træneren til håndboldmagasinet, Handball inside, hvor han kritiserer sin tidligere anfører, tjekken Filip Jichas opførsel sidst på sommeren i forbindelse hans overraskende skifte til Champions League-mestrene, Barcelona.

Tjekkens gøren og laden omkring skiftet har betydet, at træneren har bandlyst sin tidligere anfører og pillet glorien af ham.

- Hvis jeg havde vidst, at Filip Jicha pludseligt ville væk, havde Rasmus Lauge tilbage i april ikke fået lov at rejse, siger Alfred Gislason, der i den forgangne sæson igen og igen brugte den alsidige danske landsholdsspiller som 'brandslukker'.

Det var ikke lige den rolle, som Rasmus Lauge havde drømt om at få hos de 20 dobbelte mestre, så det handlede for danskerens vedkommende udelukkende om at komme væk fra frustrationerne.

Så det har på ingen måde skræmt ham, at hans nye arbejdsplads, Flensburg Handewitt også valgte at erstatte den tyske landsholdsback, Lars Kaufmann og serberen, Drasko Nenadic med yderligere et par af morgendagens stjerner, den franske verdensmester Kentin Mahé og den hårdtskydende serber, Petar Djordjic.

Misbrugte storhold: Sådan scorede Mikkel Hansen guldkontrakt

Indtil videre har Rasmus Lauge vundet 'trekampen' og været med træner Ljubomir Vranjes' såkaldte 'Start 7'er'.

I Kiel har Alfred Gislason fået endnu mere at tænke over,efter at den tyske landsholdsstreg og forsvarskæmpe, Patrick Wiencek er ude i mindst et halvt år med en korsbåndsskade, som han pådrog i sig i lørdagens Champions League-opgør mod Flensburg Handewitt.

De 20 dobbelte mestre havde ellers garderet sig, men den 2,04 m høje brasilianske stregspiller, Rogerio Moraes Ferreira, er rejst hjem for at aftjene en del af sin værnepligt ved at være af sted til Militær VM i håndbold, så de 20 dobbelte mestre er svækket, inden onsdagens topkamp i Mannheim mod træner Nikolaj Jacobsens Rhein Neckar Löwen med Mads Mensah i truppen.

Rasmus Lauge under januars VM i Qatar (Foto: Lars Poulsen)
Rasmus Lauge under januars VM i Qatar (Foto: Lars Poulsen)
 

Mens Rasmus Lauge ikke på papiret nåede at være stregspiller i Kiel, har den bortrejste Filip Jicha tidligere med succes afløst den nye anfører hos mestrene, René Toft Hansen.

Så skiftet til Barcelona, som blev fremprovokeret af, at tjekken har store private økonomiske problemer på grund af fejlinvesteringer i ejendomsprojekter, gør ekstra ondt.

- Vi var nød til at lade Filip Jicha smutte, inden det endte i kæmpe 'teater'. Sådan ville andre store Kiel-spillere som Stefan Lövgren og Marcus Ahlm ikke have opført sig, siger Alfred Gislason.

Skandalen blev taget i opløbet, efter tjekken var så 'skadet', at han i august, inden aftalen var faldet på plads, ikke var i stand til at overvære en opvisningskamp i Sparekasse Arena i Kiel, hvor Kiel netop havde besøg af Barcelona.

Og det var igen på et tidspunkt, hvor 'nervekrigen' omkring frigivelsen og handlen var på sit højeste.

At Kiel fik 750000 euro, godt 5,6 mio. kr, for at lade Filip Jicha er i den nuværende situation en ringe trøst.

I Barcelona betød købet, at hviderusseren, Siarhei Rutenka er solgt videre til Qatar, og hviderusseren, der i karrieren har været i landsholdstrøjen for sit hjemland, Slovenien og Spanien, er et varmt emne til at blive den næste, som skifter nationalitet for at spille for Qatar.

Med to års karantæne har det lidt lange udsigter, fordi Danmark i foråret har mødt Siarhei Rutenka i kvalifikationen til det kommende EM i Polen.

Misbrugte storhold: Sådan scorede Mikkel Hansen guldkontrakt

TV: Her løfter Kiel mesterskab nummer 20

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind