Annonce:
Annonce:

Storroser fjenden: Han er uhyggelig!

De danske spillere så ud til at have regnet Gonzalo Pérez de Vargas ud, men spanieren vågnede op til dåd

Mathias Gidsel var en af de mange danske stjerner, der havde problemer med at passere Gonzalo Pérez de Vargas. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Mathias Gidsel var en af de mange danske stjerner, der havde problemer med at passere Gonzalo Pérez de Vargas. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Håndbold

Det var en kamp mellem verdens to bedste keepere, og i første halvleg af VM-semifinalen mellem Danmark og Spanien var der ingen tvivl om, at Niklas Landin overstrålede Gonzalo Pérez de Vargas.

Men man skal bare aldrig skrive den spanske stjernemålmand fra Barcelona ud af ligningen. Efter pausen spillede han en gigantisk rolle i det, der kortvarigt lignede et sensationelt spansk comeback.

Spanien åd sig ind på Danmark, og det var ikke mindst takket være Vargas.

- Da han kom ind i kampen, var han uhyggelig, siger Mathias Gidsel, der selv havde et par afbrændere på spanieren.

- Det er en af Spaniens styrker, at han er i stand til at redde dem. Heldigvis reddede han ikke den sidste afslutning, men han var en del af den periode, hvor de kom tilbage, siger Gidsel.

Annonce:

Emil Jakobsen havde inden kampen sagt, at han ville forsøge at være mentalt ovenpå, når han fløj ind i feltet og skulle udplacere Gonzalo Pérez de Vargas.

Men da han på en af sine første afslutninger sendte bolden helt forbi mål, måtte han erkende, at nerver godt kan spille ham et puds.

- Jeg synes, jeg valgte det rigtige skud, da jeg brændte, men jeg overplacerede en smule. Det er sådan noget, en semifinale kan gøre. Der er måske lidt ekstra nerver. Men jeg er glad for, at jeg fik taget revanche, siger Emil Jakobsen.

Emil Jakobsen var med til at lukke kampen for Danmark. Men fløjspilleren havde sine problemer med den spanske stjerne-keeper Gonzalo Pérez de Vargas inden da.  Foto: Lars Poulsen
Emil Jakobsen var med til at lukke kampen for Danmark. Men fløjspilleren havde sine problemer med den spanske stjerne-keeper Gonzalo Pérez de Vargas inden da. Foto: Lars Poulsen
 

Og revanche tog han. Emil Jakobsen lukkede og slukkede kampen, efter at Niklas Landin havde leveret en forløsende redning i sidste minut.

Netop Landin havde også masser af respekt tilovers for sin kollega i den anden ende.

- Man må tage hatten af for ham, for han tog mange store redninger i anden halvleg, siger Niklas Landin.

Mathias Gidsel var ikke desto mindre glad for at have Landin på sin side, da Spanien til sidst fik et straffekast, hvor de kunne have reduceret føringen til et mål.

- Man er så privilegeret i Danmark. Man tænker altid, at Niklas kan redde den. Jeg tror, han er en af dem, der har størst chance for at redde sådan en til sidst.

- Det siger alt om, hvor vigtig han er for os, og hvor dygtig en håndboldspiller han er. De bedste stepper op til sidst, og det må man sige, han gjorde, siger Gidsel.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Fra i dag skal hun kaldes for Sylteminister
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: