Sublimt! Her scorer Landin Champions Leagues bedste kasse

Magnus Landin - brormand til målmand Nicklas - hyldes for Champions League-rundens bedste scoring

Det blev godt nok til endnu et nederlag til de danske mestre fra KIF Kolding København, som trods en drømmekamp af målmands-veteran Kasper Hvidt måtte rejse hjem fra Frankrig med et nederlag på 30-25.

Lidt oprejsning er der dog at hente for de rød-hvid blusede i det store kollaps, hvor man førte 25-23 ti minutter før tid. Venstrefløj Magnus Landins reducering til 21-17 små ti minutter inde i anden halvleg er nemlig af EHF kåret til rundens bedste scoring. En ringe trøst for danskerne, der med tre nederlag ud af tre mulige ligger sidst i gruppe B.

Efter hver runde udsender det europæiske håndboldforbund sin top fem-liste, og denne gang er det altså Landins sublime og snørklede fløjafslutning, der toner frem som nummer et.

Den lækre scoring kan du se i toppen af artiklen.

Endnu en danskerscoring på listen
For at det ikke skal være løgn, er også en anden dansk scoring på listen. En sjælden scoring fra bagkæden af stregspiller Henrik Toft Hansen fra en næsten umulig vinkel bringer danskeren ind på en 4. plads.

Målet blev sat ind i Flensborgs nederlag på 27-23 til Kiel. Målmanden, der blev passeret, var den danske landsholdskeeper Nicklas Landin. Kort efter blev han flået ud efter en skuffende indsats. Danskeren leder fortsat efter sit niveau efter sommerskiftet fra Rhein-Neckar Löwen til de 20-dobbelte tyske mestre fra Kiel.

Mikkel Hansens Paris ligger nummer to i gruppe A, til gengæld fører danskeren den samlede topscorerliste med sine 25 mål.

Se også: Fantomkamp af Kasper Hvidt var ikke nok

Se også: Skjern smed sejren væk

Se top fem listen i toppen af artiklen. Herunder kan du se tidligere top fem fra Champions League.

8 kommentarer
Vis kommentarer