Super-mand i Boxen: Danmark på den grønne Green

Niklas Landin ramte ikke en bold, men Jannick Green stod blændende, da han kom på banen efter et kvarter

Jannick Green var fantastisk mod Ungarn. Foto: Jens Dresling
Jannick Green var fantastisk mod Ungarn. Foto: Jens Dresling

HERNING (Ekstra Bladet): Torsdag rå verdensklasse – lørdag ikke en eneste redning!

Danmark klarede skærene alligevel, og når sjakbajsen ikke rammer dagen, så er det eddermame godt, man har en super-svend klar i kulissen. Jannick Green blev dagens mand i en godt krydret gullasch i en kamp Danmark vandt 25-22 efter 15-11 ved pausen.

Niklas Landin fik hverken tekstil, fødder eller næver på én eneste bold i det første kvarter, selv om målmanden normalt plejer at have helt godt styr på eksempelvis fløjafslutninger. Han blev selvfølgelig flået ud, erstattet af den 30-årige Magdeburg-målmand – og tak for det.

Nu er vi igen på den grønne Green efter en hårdt tilkæmpet sejr på en aften, da man sgutte følte sig helt rolig, selv da de rød-røde havde slået et pænt hul på fem mål. Ungarn kan sagtens blive et mandskab, der giver Norge problemer på den sidste dag i mellemrunden, hvor de spiller kampen før Danmark-Sverige.

Artiklen fortsætter under billederne

Jannick Green jubler efter redning. Foto: Jens Dresling
Jannick Green jubler efter redning. Foto: Jens Dresling

Mikkel Hansen var igen stærk i angrebet. Foto: Jens Dresling
Mikkel Hansen var igen stærk i angrebet. Foto: Jens Dresling
 

Der var dømt hævnens time i Boxen. Ungarn smadrede et lamslået dansk landshold ud af VM’s ottendedelsfinale for to år siden i Albertville. 25-27 – og en gulddrøm blev dræbt. To år senere lever den stadig.

Danmark måtte slidt næsten brutalt mod et ungarsk mandskab hårdt plaget af skader, med blot 15 spillere på kamprapporten og en trup, der i hvert fald topper den danske på ét felt. Magyarerne kan nå helt op på tre fødsler under VM, Danmark kan trods alt ikke nå flere end de to, der heldigvis er vel ’overstået’.

Men Ungarn råder over andre rapfodede – og nogle, der er også er ganske rappe i hovedet - som eksempelvis Adam Juhasz eller eksempelvis Zoltan Szita, der både kan skyde hårdt, langt udefra og med kort aftræk.

Jannick Green startede dog med at pille glansen af venstrehånden Dominik Mathe med først en venstrelab, så en højre fod og kort før pausen et straffe.

Det er egentlig imponerende, at man kan holde modstanderne nede på 10 scoringer i en halvleg, når keeperne til sammen kun kan prale af fire redninger samlet. I Jannick Greens tilfælde dog nok til at ramme en procent på imponerende 50!

Det var langt hen ad vejen tæt, slidsomt og sitrende i en smækfyldt Boxen med bulder og brag på tilskuerrækkerne fra start. Mads Mensah er stærk, og han fik lov at anstrenge hver en sene, muskel og knogle i talrige dueller med bjerget på stregen, bøffen Bence Banhidi, men forsvaret holdt faktisk ungarerne stangen.

Rasmus Lauge fortsatte storspillet fra kampen mod Norge med en fantastisk snu- og frækhed. Der var afbrændere, fejl og mangler, men det er ham, der om nogen er dieselmotoren på holdet.

Der var dømt fælles rejsning et kvarter før tid. Op at stå, op at stå, op at stå! Henrik Toft kom ind i VM til stormende bifald, og Danmark kom over en svær hurdle.

Men en mand strålede over alt og alle. Jannick Green, der i de sidste hektiske minutter tre gange plukkede helt frie ungarere. De tabte aldrig pusztaen, men nu kan vi godt holde en lille pause med kampe mod dem!

Se også: Efter kæmpe VM-chok: Bundprop får prygl

Gedeon Guardiola, Niklas Landin, Nedim Remili og Magnus Jøndal. Fire gode bud på spillere til dit manager-hold i mellemrunden. Foto: Christof Stache/AFP/Ritzau Scanpix, Jens Dresling, Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix og Henning Bagger Plus Nu spidser det til i VM-manager: Dem skal du købe

Leif Mikkelsen var tidligere landstræner for det danske herrelandshold i håndbold i perioden 1977-1987. Han førte holdet til en fjerdeplads ved VM i 1978, i 1982 og ved OL i 1984. Arkivfoto: Morten Langkilde/Ritzau Scanpix Sport og Spil Hele historien om Danmarks første VM på hjemmebane: Tre mål fra finalen

1 af 15 Foto: Jens Dresling
2 af 15 Foto: Jens Dresling
3 af 15 Foto: Jens Dresling
4 af 15 Foto: Jens Dresling
5 af 15 Foto: Jens Dresling
6 af 15 Foto: Jens Dresling
7 af 15 Foto: Jens Dresling
8 af 15 Foto: Jens Dresling
9 af 15 Foto: Jens Dresling
10 af 15 Foto: Jens Dresling
11 af 15 Foto: Jens Dresling
12 af 15 Foto: Jens Dresling
13 af 15 Foto: Jens Dresling
14 af 15 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
15 af 15 Jannick Green var fantastisk mod Ungarn. Foto: Jens Dresling
16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere