Svarer svenskerne igen i Toft-balladen: Vis sportsmanship!

Jesper Nøddesbo håber på, at Danmarks kommende modstander har forståelse for René Tofts situation og lader ham spille ved VM. Han kommer med et direkte opråb til sine modstandere

Jesper Nøddesbo blander sig i balladen om René Toft Hansens albueskinne. Han håber på forståelse fra modstanderne med et åbent opråb. Foto: Lars Poulsen.
Jesper Nøddesbo blander sig i balladen om René Toft Hansens albueskinne. Han håber på forståelse fra modstanderne med et åbent opråb. Foto: Lars Poulsen.

Godt nok vandt Danmark med sikre 33-22 over Argentina i deres åbningskamp ved VM.

Men efter kampen tales der mere og René Toft Hansens albueskinne, som holder ham ude af VM, med mindre modstandernes holdlæger godkender den. Svenskernes assistenttræner, Martin Boquist, har allerede sagt, at han ikke er meget for, at skulle afgøre, om René Toft må spille eller ej. Han kalder det ’unfair’.

Til dem – og andre hold ved VM – har den danske stregspiller Jesper Nøddesbo en klar besked.

- Vi må se, hvor meget sportsmanship, der er hos de andre. Jeg håber der er noget. Vi som danskere havde sagt ja til at lade ham spille. Jeg kan ikke se noget formål med ikke at gøre det. Hvis man kender historien, burde han have lov til at spille, sagde Jesper Nøddesbo efter kampen.

Barcelona-spilleren fik flere minutter end vanligt i fraværet af René Toft, men han kan sagtens finde argumenter, der taler for at lade Toft spille.

- Det er trods alt hans levebrød, vi snakker om. Det kan gå hen at blive så voldsomt, at han på sigt ikke kan spille håndbold. Jeg er helt med på, at der er lavet en regel. Men man er nødt til at kigge på hans situation. Han tåler ikke tape. Og der er ikke noget produkt, der kan erstatte albueskinnen, så hvad skal han gøre?, spørger han retorisk.

Værre med ren albue
Nøddesbo savner ligesom den danske holdlæge Steen Bo Kalms dokumentation for, at René Toft Hansens albueskinne.

- Så vidt jeg er orienteret er en ren albue med knoglen farligere end skinnen. Så jeg vil gerne se noget dokumentation for påstanden om, at den er til fare.

Stregen kalder det en speciel sag, for en mand, der er kommet i klemme.

- Jeg håber på forståelse for alle hold. Jeg synes jo, det har været nogle mærkelige 24 timer. Men jeg synes, vi har været gode til at holde fokus på det, vi kan gøre noget ved. Og det er håndbolden, siger han od uddyber.

- Vi spiller en god kamp i dag, og det betyder, at vi er stærke mentalt, for sagen har trods alt fyldt meget.

Jesper Nøddesbos egen indsats i fraværet af René Toft var blandet. I hvert fald i angrebet. Her scorede han på to ud af fire forsøg.

Det var jo ikke her, René Toft skulle sidde under VM. Mads Mensah skyder med skarpt på IHF, som han kalder vattet. Foto: Lars Poulsen Håndbold - 13. jan. 2017 - kl. 23:19 Skarp Mensah: Hvor er det dog vattet

Se også: Overlegen dansk VM-start

Se også: Landins ros: Hatten af for lillebror

Niklas Landin tog fuldstændig pynten af argentinerne. Foto: Lars Poulsen. Håndbold - 13. jan. 2017 - kl. 22:20 Sådan! Rå magtdemonstration i VM-premieren

69 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere