Svensk håndboldprofil udstiller sleske mænd: Nu er det Danmarks tur

Linnéa Claeson tørner i næste sæson ud for Ringkøbing, og hun glæder sig til Danmark - på godt og ondt

Linnea Claeson er  kåret som fremtidens mest indflydelsesrige svensker. Foto: Ringkøbing Håndboldklub
Linnea Claeson er kåret som fremtidens mest indflydelsesrige svensker. Foto: Ringkøbing Håndboldklub

Det er de færreste håndboldspillere, der er mest kendt for deres aktiviteter uden for banen, men én af dem er Linnea Claeson, der spiller i Skuru IK.

Når hun ikke tonser bolde i nettet, så står hun bag Instagram-profilen 'assholesonline'. Her kunne den rutinerede bruger af det sociale medie jo foranlediges til at tro, at det måske var noget med letpåklædte billeder, men sådan forholder det sig langt fra.

Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto

Der er ganske vist en god portion selfies, men det er især de billeder af samtaler, hvor Claeson svarer på mere eller mindre lumre tilbud fra mænd, der har gjort hendes profil kendt.

Og hun kommer til at satse endnu mere på sin Instagram-profil, når hun flytter til Danmark for at spille for Ringkøbing, fortæller hun til expressen.

- De har en smule mere racisme og sexisme i Danmark, som jeg kommer til at rode lidt rundt med. Det bliver sjovt, men det kan også være en udfordring, siger hun.

SE ET EKSEMPEL FRA HENDES PROFIL NEDERST I ARTIKLEN

I Sverige får hun både ris og ros for sin udstilling af de mænd, der skriver nedladende eller sexistiske beskeder til hende. Hun spår dog, at det bliver til mere ris i Danmark.

- De er ikke kommet så langt med feminismen, så det kan godt blive mere følsomt. Måske er der mange, der bliver vrede.

Hun fortæller også, at hun får mere tid til profilen, fordi hun ikke længere skal fortsætte med at læse jura, som hun lige nu gør i Stockholm.

Stor indflydelse
Det hele kommer dog ikke til at gå op i feminisme og sociale medier, når hun skifter til dansk håndbold. Hun ser også frem mod de udfordringer, der kommer inden for stregerne.

- Det bliver rigtig godt håndboldsmæssigt. Danmark har verdens bedste dameliga, så det bliver super cool, siger hun.

Hendes feministiske kamp har længe været kendt i Sverige, hvor hun også er blevet bliver hædret af 'Tjänstemännens Centralorganisation’. Da de for tredje år i træk publicerede en liste over fremtidens 99 mægtigste og mest indflydelsesrige personer i Sverige, strøg Claeson direkte ind på listens førsteplads.

Se også: Håndboldprofil udstiller liderlige mænd: Derfor viser jeg deres 'dick pics' på Facebook

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere