Vejen til semifinalerne ligger pludselig åben for Sveriges håndboldkvinder ved EM i Ungarn og Kroatien.
I den første kamp i mellemrunden vandt Sverige med cifrene 29-26 over Frankrig, der ellers kom til mellemrunden med fire ud af fire mulige point.
Frankrig kom også bedst fra start i søndagens kamp i Zagreb og kunne gå til pausen foran 14-12.
Svenskerne driller danske EM-piger: Håber ikke at de vinder guld
Men svenskerne sluttede altså bedst af og lægger sig med sejren i front for mellemrunde 2 med fem point.
Derefter følger Frankrig og Montenegro med hver fire point. Sidstnævnte vandt nemt sin første kamp i mellemrunden søndag med 27-20 over Tyskland efter 12-10 ved pausen.
I den sidste kamp søndag kan Holland også bringe sig op på fem point med en sejr over Slovakiet.