Svensker tordner mod Gudmundur og Nøddesbo: Usmageligt!

Svensk Kanal 5's VM-ekspert Per Johansson giver danskerne tørt på efter René Toft-sagen

Gudmundsson og Nøddesbos appeller er ikke blevet vel modtaget i Sverige (Foto: René Schutze)
Gudmundsson og Nøddesbos appeller er ikke blevet vel modtaget i Sverige (Foto: René Schutze)

Torsdag blev den danske streg-stjerne, René Toft Hansen, stoppet af Det Internationale Håndboldforbund, IHF, fordi de mente, at hans albueskinne var farlig.

Fredag fik danskerne så en anden besked, nemlig at han kunne spille, hvis modstanderne sagde god for det. Det skyndte Egypten, Qatar og Bahrain sig at gøre, mens svenskerne ville have mere betænkningstid.

Både Gudmundur Gudmundsson og Jesper Nøddesbo bad om, at der blev udvist sportsmanship, og det er ikke faldet i god jord i Sverige.

Svensk Kanal 5's VM-ekspert Per Johansson er rasende på danskerne over den måde, som de har grebet sag an på.

- IHF er den mest skyldige i alt det her, men jeg synes, at det er usmageligt af Gudmundsson at gå ud og snakke om fairplay og sportsmanship. De bryder jo reglerne, og derefter vender de det helt om og spiller på de andre holds samvittighed, siger han til Aftonbladet.

- Som træner skal Gudmundsson bare tie stille. Sverige er for fairplay, og han skal ikke bruge medierne til at sætte pres på.

René Toft fik lov at komme i kamp mod Egypten (Foto: Lars Poulsen)
René Toft fik lov at komme i kamp mod Egypten (Foto: Lars Poulsen)
 

Nøddesbo går ikke fri i den svenske svada.

- Og hvorfor skal Nøddesbo gå rundt og tigge, fordi han har gode relationer til visse spillere og ledere på de andre hold, spørger han.

Han forstår ikke, at Danmark har fået lov af de andre lande.

- Hvorfor siger holdene ja?! Der er jo en regel imod det. Hvorfor siger de ikke nej, og så er den sag afsluttet. Det kommer jo til at vare hele slutrunden. Prøv at forestil dig, at Danmark står mod Kroatien i semifinalen eller Frankrig. Skal han så også have lov at spille dér?

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

Netop det problem har Ekstra Bladet kommentator også behandlet her:

Se også: Farcen fortsætter: Toft kan stadig blive smidt ud af VM

84 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere