Svenskerne driller danske EM-piger: Håber ikke at de vinder guld

Et stort flertal i den svenske EM-lejr håber ikke, at Danmark vinder EM-guld - i stedet tror de på, at de selv kan gå hele vejen

Ulrika Ågren (nr. 3) er en blandt mange svenske spillere, der ikke håber, at Danmark vinder EM. (Foto: Lars Poulsen)
Ulrika Ågren (nr. 3) er en blandt mange svenske spillere, der ikke håber, at Danmark vinder EM. (Foto: Lars Poulsen)

Der er EM-krig på kniven i Sverige.

De svenske EM-spillere er nemlig overbeviste om, at de kan vinde EM-guld, og så har de mere eller mindre samstemmende et ønske, når det drejer sig om at udpege et hold, der IKKE må vinde.

For her peger 9 ud af de 16 EM-spillere nemlig på Danmark som det værste hold, der kan vinde mesterskabet foran næsen på dem.

Kari Aalvik Grimsbø er ikke i målet mod Danmark på grund af en knæskade. (Foto: Øyvind Nordahl Næss) Håndbold Norsk EM-svækkelse: Supermålmand ude mod Danmark

Henrik Toft Hansens kæreste Ulrika Ågren forklarer over den svenske avis Aftonbladet, hvordan det lige hænger sammen.

- De er selvsikre. De har rakket ned på Sverige og sagt, at Sverige ikke kan spille håndbold. Så man under dem det ikke, siger Ågren, der allerede i næste sætning alligevel hiver lidt i land - måske for husfredens skyld.

- Men damehåndbolden er stor i Danmark. Så måske ville det være godt, hvis de vinder.

Det er lidt svært at blive rigtigt nervøs, når Mette og Mulle – Gravholdt og Kristiansen – lader djævletegnene ledsage af så voldsomme smil. Humøret er højt i den danske lejr. (Foto: Lars Poulsen) Håndbold Fyssen den eneste, der er gået ned i EM-lejren

Alligevel ser størstedelen af de svenske spillere blå-gult, når de skal udpege deres personlige EM-favorit.

- Får vi det til at spille, kan vi gå hele vejen. Man skal tro på det, siger Louise Sand.

0 kommentarer
Vis kommentarer