Sverige gør Danmark til gruppevinder

Den sidste gruppekamp mod Qatar er uden betydning - på lørdag tager den danske trup toget til Albertville, som er vært på 1/8-finalen på søndag

Yes, den er hjemme. Danmark er gruppevindere efter svensk sejr. Foto: Lars Poulsen
Yes, den er hjemme. Danmark er gruppevindere efter svensk sejr. Foto: Lars Poulsen

PARIS (Ekstra Bladet): Tak til Sverige som har givet det danske landshold en halv fridag fredag aften. Svenskernes sejr  på 36-25 over Qatar i onsdagens sene kamp i Paris betyder nemlig, at Danmark allerede har vundet Gruppe D, selv om der endnu mangler en spillerunde.

Svenskerne grundlagde sejren allerede i første halvleg, hvor de fuldstændig skød verdensklassemålmanden Danijel Saric i sænk. Blot to redninger havde han, og så kunne Sverige gå til pause med en føring på 19-12.

Den danske landstræner, Gudmundur Gudmundsson, kan således spare spillere, når vi møder netop Qatar i den sidste gruppekamp fredag aften. En kamp der nu er helt uden betydning

Tidligt lørdag tager den danske trup hurtigtoget fra Paris til vintersportsbyen Albertville, der var vært for Vinter-OL i 1992. Albertville lægger hal til en 1/8-finale og en kvartfinale.

Søndag spiller Mikkel Hansen og kompagni 1/8 finale mod nummer fire fra Gruppe C. Det bliver enten Chile eller Hviderusland. Vinder Danmark den kamp er der kvartfinale i Albertville tirsdag. Og det kan meget vel blive mod Norge.      

Se også: Presset efter ny skade: Danmark har kun en udskiftning tilbage

Se også: Mikkel smidt ud: Danmark tæt på kollaps

15 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere