Der har været talt mangt og meget om det potentielle rejsekaos, der venter håndboldnationerne til VM.
Skulle Danmark vinde aftenens kvartfinale mod Ungarn, som spilles i Stockholm, går turen direkte til lufthavnen.
Læs også: Her er håndboldstjernernes fruer
Fredag spilles semifinalen nemlig i Gdansk i Polen, og for at fuldende forvirringen skal finalen spilles i Stockholm.
Den turneringsplanlægning har fået kras kritik fra dansk side.
Tidligere landsholdsspiller og nuværende håndboldekspert Joachim Boldsen kalder det 'håbløst'.
Læs også: Her er de hemmelige håndtegn
- Det er ekstremt dårligt planlagt. Det er jo håbløst! I tidernes morgen har man accepteret, at de (værtsnationerne Sverige og Polen, red.) har en semifinale hver, udtalte Viaplays håndboldekspert Joachim Boldsen til Ekstra Bladet tirsdag.
- Hold kæft!
Men danskerne klynker.
Så kontant er meldingen fra den svenske sportsjournalist Patrick Ekwall, der i avisen Expressen langer kraftigt ud efter Mikkel Hansen og co.
- VM spilles i Sverige og Polen, alle har kendt til det fra starten og der er ikke noget mærkeligt ved det eller arrangementet, skriver han.
- Jeg er overbevist om, at Mikkel Hansen og co. kan klare en to timers flyvetur før deres semifinale efter en let kvarfinale mod svage Ungarn og efter at have levet det søde liv 'hjemme' i Malmø, siden VM startede.
- Hold kæft, danskere.