Annonce:
Annonce:

Tæt på dansk CL-brag

Efter GOG's sejr over Zagreb tyder meget på, at sydfynboerne møder Aalborg i næste Champions League-runde

Tilbagevendte Emil La Cour scorede to gange i GOG's sejr over Zagreb. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Tilbagevendte Emil La Cour scorede to gange i GOG's sejr over Zagreb. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Håndbold

Første playoffrunde i mændenes Champions League i håndbold kan meget vel få et rent dansk opgør på programmet.

Efter en sejr på 33-29 over Zagreb onsdag aften er GOG meget tæt på at sikre sig fjerdepladsen i gruppe A.

Ifølge turneringsplanen venter så nummer fem i den anden gruppe, og her finder man sydfynboernes store danske rival, Aalborg Håndbold.

Det eneste, der kan forpurre danskermødet, er, hvis Dinamo Bucuresti torsdag vinder på udebane over de tyske mestre fra Magdeburg. I så fald vil rumænerne tage fjerdepladsen og i stedet sende GOG i armene på THW Kiel.

Mod Zagreb gav sydfynboerne før pausen publikum den efterhånden sædvanlige målfest, da først spillerne var kommet op i omdrejninger.

Morten Olsen var iscenesætteren og Simon Pytlick skarpretteren på et hold, der spillede sig til store chancer med største lethed.

Lauritz Legér sørgede med et spektakulært langskud fra ti meters afstand for, at GOG i første halvlegs sidste sekund scorede for 20. gang og fik en pauseføring på otte mål.

De to kroatiske målmænd tegnede sig før pausen for én redning til sammen, og GOG-træner Nicolej Krickau kunne med ro i sindet sende sin 'B-kæde' i aktion efter sidebyttet.

Rotationerne var dog ikke gratis. De nye folk havde det sværere, især i defensiven, og et ellers skuffende Zagreb-hold kom bedre med.

Kroaterne fik halveret det danske forspring, og da GOG undervejs havnede i en mindre scoringskrise, begyndte spændingen at snige sig ind i en kamp, der ellers for længst syntes afgjort.

Men GOG'erne fik lukket døren i slutfasen og kan nu kun afvente Dinamo Bucurestis møde med Magdeburg torsdag.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
En bonus på 300 mio. kr. for at handle el - virkelig!?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: