Team Esbjerg spiller sidste CL-gruppekamp uden tilskuere

Champions League-kampen mellem Team Esbjerg og Metz spilles uden tilskuere på grund af frygt for coronavirus

Estavana Polman og Team Esbjerg får ikke mulighed for at vise sig frem foran tilskuere mod Metz. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix
Estavana Polman og Team Esbjerg får ikke mulighed for at vise sig frem foran tilskuere mod Metz. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix

Når Team Esbjerg søndag møder franske Metz i en kamp om topplaceringerne i Champions League-mellemrunden, bliver det uden tilskuere i hallen i Esbjerg.

Team Esbjerg har således valgt at lægge sig op ad Statsminister Mette Frederiksen (S) og Divisionsforeningen Håndbolds anbefaling om ikke at afvikle arrangementer med mere end 1000 tilskuere.

Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.

- Vi kan ikke sætte os uden for den klare anbefaling, der er udsendt, og dette er desuden understøttet af Danmarks Idrætsforbund (DIF), og er ligeledes en model vores sportskolleger i Danmark har valgt.

Han henviser til, at ligakampe i fodbold, håndbold og ishockey i de kommende runder vil blive afviklet uden tilskuere på lægterne.

Team Esbjerg er allerede sikker på at avancere til kvartfinalerne i kvindernes Champions League, men det kan være en fordel at slutte så højt som muligt for at få en nemmere modstander i kvartfinalen.

Inden sidste runde i gruppe 1 ligger Metz på førstepladsen med 13 point, mens Rostov-Don og Team Esbjerg har 11 point på de næste pladser. CSM Bucuresti har ni point på fjerdepladsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer