Tidligere landsholdsspiller stopper karrieren

Håndboldmålvogteren Rikke Poulsen stopper karrieren efter sæsonen. Hun vil have mere tid til privatlivet

Følg Håndbold

Team Esbjerg skal på jagt efter en ny målvogter.

Til sommer stopper Rikke Poulsen karrieren efter 18 år på topplan, oplyser håndboldklubben i en pressemeddelelse.

Den tidligere landsholdsmålmand flytter sammen med sin mand til Aarhus.

- Jeg har haft en fantastisk tid i Team Esbjerg, og vi har som familie trivedes i en dejlig by, hvor folk har været søde og hjælpsomme.

- Det vil jeg altid huske Esbjerg for. Jeg vil være topmotiveret i min sidste tid i klubben, jeg vil gøre at for at hjælpe holdet til flere sejre og håber at kunne vinde mesterskab, pokal og gerne spille klubben i Final 4 i Champions League, siger hun.

Rikke Poulsen skiftede i 2019 til Team Esbjerg og var i første sæson med til at vinde det danske mesterskab med klubben. (Arkivfoto) Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Rikke Poulsen skiftede i 2019 til Team Esbjerg og var i første sæson med til at vinde det danske mesterskab med klubben. (Arkivfoto) Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
 

35-årige Poulsen har været forbi en vifte af danske klubber, ligesom hun i en årrække var fast inventar i landsholdstruppen.

Elitekarrieren blev indledt hos Team Tvis Holstebro, før hun rykkede videre til SK Aarhus og siden Vejen EH, Viborg HK og Team Esbjerg.

I Esbjerg var hun i sin første sæson med til at vinde det danske mesterskab og nå kvartfinalen i Champions League.

Hun har opnået 73 landskampe for Danmark og var en del af bronzeholdet ved VM i 2013.

Nu glæder hun sig mest af alt til at få mere tid til privatlivet.

- Jeg er i et limbo for tiden, for når man har meldt et karrierestop, kommer man også i tvivl, om det nu er det rigtige skridt. Håndbold er ikke hele min identitet, for jeg føler, at jeg har meget andet at byde på, men det har været min hverdag med alle de rutiner, der hører med.

- Nu glæder jeg mig til, at der ikke hele tiden er andre, der siger, hvad jeg skal gøre. Jeg har måttet gå i utide fra kirken, da jeg var gudmor til min venindes barn, fordi en kamp var flyttet.

- Nu kan jeg sige ja til et bryllup og indhente noget af det, jeg er bagud på point med over for familie og venner, siger Rikke Poulsen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers

SCORER

JACKPOT