Tjente 100.000 om måneden: Nu er han fyret før tid

Svensk landsholdsspiller er igen fortid i dansk håndbold

Jonas Larholm har efter en skulderoperation spillet sin sidste kamp for Tvis Holstebro (Foto: René 
Schütze)
Jonas Larholm har efter en skulderoperation spillet sin sidste kamp for Tvis Holstebro (Foto: René Schütze)

Den højt betalte svenske eks-landsholdsspiller Jonas Larholm har igen spillet sin sidste kamp i den danske liga.

Tvis Holstebro har valgt at bruge en klausul i kontrakten og fyret den pt. skulderskadede svensker et år før tid.

Svenskeren, som med en månedsløn på over 100.000 kr er vestjydernes dyreste mand, kommer lige som i Aalborg til at slutte i utide, da OL-sølvvinder Jonas Larholm i sidste uge blev skulderopereret.

Det er en fifty-fifty operation, og det vides ikke, hvilken forfatning Larholm vender tilbage i, og det har spillet ind, da økonomisk trængte Tvis Holstebro valgte at bruge klausulen i kontrakten og sige farvel til den dyreste spiller efter halvandet år i klubben.

I Aalborg røg Jonas Larholm også ud før tid, men det var på grund useriøs opførsel efter en druktur.

Derfor måtte svenskeren med en fortid i Barcelona fortsætte karrieren i ungarske Pick Szeged, inden Tvis Holstebros daværende træner, Klavs Bruun Jørgensen hentede ham tilbage til dansk håndbold.

Mens den svenske landsholdsspiller i sidste sæson var en skuffelse og mistede sin plads i den blå/gule landsholdsdragt, har Jonas Larholm i indeværende sæson udnyttet, at der er blevet flere skud til de andre efter landsholdskometen Michael Damgaards skifte til Magdeburg.

Tvis Holstebro sikrede sig under EM i Polen en svensk erstatning med engagementet af Viktor Östlund, Guif Eskilstuna, der faktisk er manden, som har slået Jonas Larholm af det svenske landshold.

Der skal hentes yderligere erstatninger, og formand Jørgen Hansen kan fortælle, at der er tre navne på listen over emner.

3 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere