Toft Hansen så rødt i CL-massakre

Et tidligt farvel til den danske jernmand var dog langt fra udslagsgivende for Kiel, der smadrede Flensburg/Handewitt 30-21

René Toft Hansen fik ikke meget spilletid, da Kiel sikkert vandt over Flensburg/Handewitt i Champions League. (Foto: Per Rasmussen)
René Toft Hansen fik ikke meget spilletid, da Kiel sikkert vandt over Flensburg/Handewitt i Champions League. (Foto: Per Rasmussen)

Trods et tidligt direkte rødt kort til forsvarsgeneralen René Toft Hansen fik de mangedobbelte tyske mestre THW Kiel kæmpe revanche for sidste sæsons nederlag i Final 4-finalen, da Flensburg/Handewitt i den første af de to 1/8-finaler i Champions League blev slået klart med 30-21 på egen bane.

De svenske dommere, Michael Johansson og Jasmin Kliko tøvede ikke, da danskeren ramte Flensburgs serber, Drasko Nenadic efter 10 minutters spil.

Se også: Ufattelig øretæve til Aalborg

THW Kiel kunne tage et syv måls forspring med hjem til næste søndags returopgør, så det ligner en nem opgave for Kiel-mandskabet i det tyske opgør i Champions League.

I det franske sidestykke står Mikkel Hansen og Paris Handball med gode kort inden returopgøret mod Dunkerque efter en to måls sejr på udebane, 23-21.

Se også: Nøddesbo efter massakre: Svært at have ondt af Aalborg

Med næsten halvdelen af Paris' mål, 11 mål i alt, meldte danskeren sig også ind i kampen om at blive samlet topscorer i Champions League.

En titel, som Mikkel Hansen skød sig til i 2011/12-udgaven i AG's ærmeløse trøje.

Efter de 11 mål i Dunkerque er han pt. 4'er med 72 mål, 12 mål efter Barcelonas Kiril Lazarov, der indtil videre er på 84 mål.   

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere