Top-skørt: Danmark er røget bagud - men er bedre seedet til OL

Forstå det eller ej: Det er bedre at være nummer seks ved EM end europamestre

Det var takket været Mikkel Hansen og Niklas Landin, at Danmark kom til OL i Rio (Foto: Lars Poulsen)
Det var takket været Mikkel Hansen og Niklas Landin, at Danmark kom til OL i Rio (Foto: Lars Poulsen)

Det er den omvendte verden, når det er håndbold.

Selv om Danmark under den nye træner, Gudmundur Gudmundsson ikke længere er blandt verdens 4 bedste på herrefronten, vil Mikkel Hansen og co. alligevel være bedre seedet til sommerens OL i Rio de Janeiro end for fire år siden i London, hvor Danmark ellers mødte frem som europamestre og VM-sølvvindere.

Det er ikke alle Gudmundur Gudmundssons dispositioner, som Lars Krogh Jeppesen forstår (Foto: Ernst van Norde) Håndbold - 11. apr. 2016 - kl. 14:20 Foruroliget ekspert: Her er problemerne under Gudmundur

Efter 5. pladsen til VM i Qatar og senest en 6. plads ved EM i Polen vandt Danmark kun med møje og besvær weekendens OL-kvalifikation i Herning.

Den samlede 1. plads har betydet, at det danske OL-hold vil havne i det 2. seedningslag side om side med Slovenien, når der sidst i april trækkes lod til den olympiske turnering.

For fire år siden var Danmark som de nuværende tyske europamestre seedet i 5. lag, side om side med de asiatiske mestre, som i øvrigt i Rio vil være VM-sølvvinderne fra Qatar.

Se også: Danmark dinglede til OL efter store miniput-problemer

Der skal spilles i to grupper med seks hold, hvoraf de fire bedste vil gå videre til knock out-kvartfinalerne, hvor de fire nationer til medaljekampene findes.

Kroatien og Sverige, som i henholdsvis Beijing 2008 og London 2012 knuste de danske drømme OL-medaljer, er igen mulige modstandere i kvartfinalerne lige som eksempelvis de olympiske mestre og verdensmestre Frankrig.

Så det ville ikke være en dårlig lodtrækning at komme i den samme halvdel som Frankrig i gruppespillet, fordi landene først vil mødes igen i en OL-medaljekamp.

Når der trækkes lod, vil de 12 OL-deltagere på herresiden være seedet således:

1. lag: Frankrig og Polen.

2. lag: Danmark og Slovenien.

3. lag: Kroatien og Sverige.

4. lag: Tunesien og Brasilien.

5. lag: Tyskland og Qatar.

6. lag: Argentina og Egypten.

FAKTA: SÅDAN KAN OL-HOLDET SE UD

Her er Ekstra Bladets bud på, hvordan OL-holdet kan se ud. 14 spillere skal udtages

Ni stensikre: Niklas Landin, Mads Mensah, Anders Eggert, Rasmus Lauge, Lasse Svan, Henrik Møllgaard, Kasper Søndergaard, Henrik Toft Hansen, Mikkel Hansen.

Fire næsten sikre: Mads Christiansen, Jesper Nøddesbo, Hans Lindberg, Michael Damgaard.

De kæmper om en plads: Jannick Green vs. Kevin Møller.

22 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere