Toptræner fyret i Danmark

Ulf Sivertsson stopper som cheftræner i KIF Kolding, der er hårdt ramt økonomisk af coronakrisen

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Coronakrisen koster nu Ulf Sivertsson jobbet som cheftræner i håndboldklubben KIF Kolding.

Den er hårdt ramt på økonomien og har set sig nødsaget til at sige farvel til svenske Sivertsson, der blev ansat i maj sidste år.

Det fortæller bestyrelsesformand Brian Stein til TV2 Sport.

Ifølge ham er beslutningen taget i fuld forståelse med Ulf Sivertsson.

Assistenttræner Andreas Toudahl tager over som cheftræner fra næste sæson.

- Vi prøver at gøre os klar til en hård tid, efter hjælpepakkerne ophører. Vi kan jo ikke forvente, at hjælpepakkerne fortsætter i en uendelighed, så vi kan ikke basere vores fremtid på dem. Vi bliver nødt til at agere, siger Brian Stein til TV2 Sport.

Alle ansatte i klubben er lige nu sendt hjem, så klubben kan få hjælp til at betale deres løn.

Ulf Sivertsson har tidligere haft stor succes som cheftræner i KIF Kolding, som han i 00'erne førte til fem DM-titler.

David Beckham til undsætning

Fortsætter showet: Forbløffet over sig selv

Forbudt siden 1994: Laver kæmpe ændring