Trænerens flashback

Tvis Holstebro undgik ny nedsmeltning og er pokalfinaleklar

Klavs Bruun Jørgensen og Tvis Holstebro holdt hjem. (Foto: Anders Brohus)
Klavs Bruun Jørgensen og Tvis Holstebro holdt hjem. (Foto: Anders Brohus)

Tvis Holstebro-Aalborg   28-21

Formstærke Tvis Holstebro udnyttede koldt og kynisk, at Aalborg endnu ikke har fået sat proppen i efter afklapsningen mod Barcelona.

Vestjyderne havde længe fuld kontrol over den anden semifinale ved pokalens Final 4 i Aalborg, inden svenskeren Jonas Larholm med to brændte straffekast i træk fik skabt lidt unødvendig spædning.

Se også: Farvel, farvel og farvel

Da det pludseligt kun minus seks mål midt i 2. halvleg efter stillingen længe havde været dobbelt op til Tvis Holstebro, må pulsen være kommet op hos træner Klavs Bruun Jørgensen, der med garanti har fået et flashback.

Inden vestjyderne startede sin imponerende stime med nu 14 kampe uden nederlag herhjemme og i EHF Cup'en, formåede Tvis Holstebro i en ligakamp lige før jul at føre 21-12 med 17 minutter tilbage og tabte 24-23 til netop Aalborg.

Tvis Holstebro undgik en ny nedsmeltning og klar til pokalfinalen mod naboen fra Skjern.

Se også: Landsholdsback er klar: Bluffede med Kasper

Dermed får vestjyderne muligheden for at gentage pokalsejren fra 2007/2008.

Det var Jonas larholm, der trods de to brændte straffekast, blev topscorer for pokalfinalisterne med otte mål, mens hjemmeholdet havde sin bedste skytte i anfører Håvard Tvedten med syv fuldtræffere.

Se også: KIF dropper træneren to år før tid

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere