De kom tomhændet hjem fra Ungarn, men for Maria Fisker og Line Jørgensen er der alligevel en god lille nyhed at starte juleferien på i kølvandet på den ellers så triste afsked med EM-slutrunden.
Ekstra Bladet har bedt tre trænere fra kvindernes håndboldliga om at sætte navn på den danske spiller, der i deres optik efterlod det bedste indtryk under EM-slutrunden, og her topper Viborg-fløjen og FC Midtjylland-backen,
Til trods for det store kollektive kollaps mod Spanien har der været flere bejlere til at løbe med æren, og der er da heller ikke helt enighed i det lille panel i forhold til spørgsmålet.
Hjemme igen: Så triste var spillerne i lufthavnen
Mads Brandt, cheftræner i Randers HK:
- Mit valg falder på Maria Fisker. Hun har formået at løse andre opgaver end at være venstre fløj og er trådt ind på den store verdensscene.
- Hun er i hælene på de allerbedste på sin position, og det giver en træner nogle flere værktøjer at have en spiller som hende, der kan optræde i flere forskellige roller.
- Det havde eksempelvis set sort ud mod Ungarn, hvis ikke Fisker havde været der, da hun der gik ind og agerede venstre back.
Trænere undrer sig: Derfor gik det galt for EM-pigerne
Flemming Larsen, cheftræner i HC Odense:
- Kristina Kristiansen, Maria Fisker og Sandra Toft har i perioder været rigtig gode, men skal jeg pege på en, er Fisker den, der har været bedst. Hun har fået mange forskellige kompetencer ind i sit spil og kan byde ind med flere ting.
- Hun kan både optræde på fløjen, men formår også at gå ind i banen. Den aggressivitet, hun spiller med, har vi ikke været vant til før. Hun har fået fart i sit spil og kan tilmed dække flere positioner i forsvaret.
Slagtet i pressen: Sammenbrud, klø og smæk til EM-kvinderne
Niels Hjortlund Nielsen Agesen, cheftræner i Team Tvis Holstebro:
- Jeg ligger mellem Line Jørgensen og Kristina Kristiansen, men det må ende med at blive Line.
- Hun starter ikke turneringen så godt, men ser man bort fra begyndelsen, har vi været vidne til et hidtil nyt niveau fra hendes side med stabilitet i begge ender af banen.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.