Trak og så rødt

Danske EM-dommere hængt ud

De kommende EM-dommere, Mads Hansen og Martin Gjeding, med ryggen til, kom efter et hurtigt rødt kort i Zagreb på overarbejde (Foto: Lars Poulsen)
De kommende EM-dommere, Mads Hansen og Martin Gjeding, med ryggen til, kom efter et hurtigt rødt kort i Zagreb på overarbejde (Foto: Lars Poulsen)

To steder i weekendens Champions League-kampe kom danskere i centrum ved at trække og se rødt.

De danske EM-dommere, Martin Gjeding og Mads Hansen lavede i føge håndboldsitet, Planet Handball, en kæmpe fejl, da sidste sæsons Champions League-topscorer, serberen Momir Ilic fra ungarske Veszprem fik direkte rødt kort efter bare 12 minutter i Zagreb efter at have sendt Zagrebs Sandro Obranovic i gulvet.

Det røde kort blev også præsenteret for THW Kiels danske anfører, René Toft Hansen, men det var først med syv minutter tilbage, da han ramte Flensburgs nye franskmand, Kentin Mahé i ansigtet efter selv at have fået næsten samme behandling af franskmanden i den anden ende.

I heksekedlen Zagreb med godt 15.000 tilskuere indenfor i den nye arena tændte Momir Ilic fuldstændigt af på det røde kort, og Veszprems pt. skadede topnavn, Laszlo Nagy, med hånden forbundet efter en operation, havde store problemer med at holde serberen tilbage i spillertunnellen.

Den hårde og forkerte dom var i følge Planet Handball medvirkende til, at de danske dommere fuldstændigt mistede grebet om kampen, hvor der blev uddelt udvisninger i stor stil med ni til hjemmeholdet og fem til Veszprem.

Det må være rekord fra de danske dommere, der i den hjemlige liga ikke smide om sig med udvisninger.

Trods savnet af sine to største navne vandt det ungarske storhold den svære udekamp med 21-20.

1 kommentar
Vis kommentarer