Trines perfekte dag: Så tidligere vikar vinde historisk VM-guld

Trine Schneider og Henrik Hansen og resten af Danmark kommer aldrig til at glemme 27. januar 2019

Tusindvis af fans fejrede VM-heltene i Herning, før spillerne selv fejrede sejren hele natten - og morgenen.

Fødselsdagsbarnet Trine Schneider (til venstre) fik en perfekt fødselsdagsgave i form af dansk VM-guld. Her ses hun sammen faren Henrik Hansen. Foto: Claus Bonnerup
Fødselsdagsbarnet Trine Schneider (til venstre) fik en perfekt fødselsdagsgave i form af dansk VM-guld. Her ses hun sammen faren Henrik Hansen. Foto: Claus Bonnerup
 

HERNING (Ekstra Bladet): Hvor er det fremragende, fantastisk, euforisk, elektrisk, surrealistisk. Der findes ikke adjektiver nok, der kan beskrive Danmarks historiske triumf. Det blev dog en ekstra speciel oplevelse for Trine Schneider. Hun stod på ’Den Røde Mur’, som ståtribunen er blevet døbt i Boxen, og kunne se håndboldmændene tyre den ene bold efter den anden ind bag sagesløse norske målmænd.

Trine Schneider fra Bjerringbro havde 21-års fødselsdag på finaledagen i samvær med ’Den Røde Mur’, 15.000 tilskuere og en nedsabling af de norske håndboldmænd med 31-22.

VIND GULDPLAKATEN

Danmark har vundet VM i håndbold for første gang!

Det fejrer vi ved at udlodde 100 stk. festlige plakater af dagens forside med gulddrengene på Ekstra Bladets papiravis.

Alt, du skal gøre for at deltage i konkurrencen, er at fortælle os, hvem du synes, der spillede bedst for Danmark under hele VM.

Deltag her.

Trine var godt mandsopdækket under herlighederne af sin far Henrik Hansen på 48 år. De havde købt finalebilletter for tre uger siden. Der havde de blot otte minutter til at købe billetter, inden elektriske Boxen blev udsolgt. De behøvede ingen betænkningstid.

Datteren Trine skulle fejres, og drømmen var at skulle være sammen med guldvindende håndboldherrer. Derfor kom Henrik og Trine til Boxen allerede klokken 10, selvom der først var adgang fra klokken 11. De stod som de allerførste på ’Den Røde Mur’.

Artiklen fortsætter under billedet.

Trine, Henrik og hele 'Den Røde Mur' i finalen mod Norge. Foto: Jens Dresling
Trine, Henrik og hele 'Den Røde Mur' i finalen mod Norge. Foto: Jens Dresling
 

- Det er den bedste fødselsdagsgave, jeg nogensinde kunne få. Jeg har også mistet stemmen.

- Det var så vildt at stå der. Vi er helt oppe at køre på energi, siger Trine Schneider.

Farmand Henrik sætter ord på den kæmpe triumf og stemning i magiske Boxen.

- Det var helt fantastisk at stå på ’Den Røde Mur’. Jeg har slet ingen stemme tilbage. Det er jo helt vildt. Det er helt crazy. For satan det er godt, siger Henrik.

Artiklen fortsætter under billedet.

Trine fik set sin tidligere vikar Rasmus Lauge blive verdensmester. Foto: Jens Dresling
Trine fik set sin tidligere vikar Rasmus Lauge blive verdensmester. Foto: Jens Dresling
 

Lauge som vikar
Oplevelsen var endnu mere speciel for fødselsdagsbarnet Trine. Hun kender nemlig en af spillerne lidt bedre end de andre.

- Jeg havde Rasmus Lauge kort som vikar i skolen i sjette klasse, men jeg vidste ikke rigtig, hvem han var dengang, men det ved jeg nu, siger Trine Schneider med et smil.

Far og datter er helt enige om favoritten på landsholdet.

- Det er Mikkel Hansen, det må jeg sige. Han har været helt fantastisk, siger Henrik Hansen.

Har set to historier blive skrevet
Henrik Hansen så fodboldherrerne vinde EM-guld i 1992 i Sverige. Nu så han endnu en historie blive skrevet med sin datter, der fyldte år.

Kronprins Frederik og diverse kendisser var også inviteret til håndboldfest i Boxen, og de kom til at opleve en perfekt guld- og fødselsdagsfest.

Mon ikke at festen for Trine Schneider og farmand fortsætter i stor stil efter en magtdemonstration af en finale og første danske VM-guld til håndboldherrerne.

Se også: Danmark vinder VM-guld - ydmyger Norge!

Se også: Nordmændene overgiver sig: Mareritt, udklassering, kollaps

Se også: Nikolaj fik sit guld: - Jeg er lige ved at tude

Se også: Lægger sig fladt ned - topkarakterer til hele guldbanden

Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Helt tæt på GULD-heltene: Pengene, hemmelighederne og familien

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere