Trist dansk tysker: Øv-følelse

Silje Brøns storroser Althea Reinhardt, men har lidt svært ved at se komikken efter tysk afklapsning

Silje Brøns fik små 11 minutter på banen i det tyske angreb, der led hårdt under mangel på ideer. Foto: Lars Poulsen
Silje Brøns fik små 11 minutter på banen i det tyske angreb, der led hårdt under mangel på ideer. Foto: Lars Poulsen
Følg Håndbold

GRANOLLERS (Ekstra Bladet): De tyske spillere lignede et begravelsestog, da de defilerede gennem mixed zone søndag aften. Den danske tysker – Silje Brøns – var ingen undtagelse. Den røvfuld gjorde ondt!

- Det gik desværre ikke, som vi havde håbet på. Danmark spiller en rigtig god kamp, og vi spiller en virkeligt dårlig kamp, og det kan man se på slutresultatet. Vi taber alt for stort.

- Er det de mange fejl i starten, der kommer til at koste?

- Ja. Jeg synes egentlig, vi starter fint i vores forsvar, men vi brænder alt for meget i angrebet. Vi får det slet ikke til at fungere. Ja … Danmark spillede rigtig godt!

- Hvordan var det for dig at spille MOD Danmark?

- Det var en fed oplevelse, men jeg må ærligt indrømme, at da jeg løb rundt inde på banen, tænkte jeg ikke over, at det var Danmark eller en eller anden nation.

Silje Brøns tackler Kristina Jørgensen. Foto: Lars Poulsen
Silje Brøns tackler Kristina Jørgensen. Foto: Lars Poulsen
 

Danmark havde Althea Reinhardt, der leverede 23 redninger og en næsten ufattelig parade-procent på 62!

- Alle ved, at Althea er en super god målmand, og hun læser spillet godt, men selvfølgelig afslutter vi også lidt dårligt på hende. Vore skud udefra var for svage, men ja … Hun stod en skidegod kamp.

- Men nu skal du heller ikke stå og blive alt for deprimeret – I er jo i kvartfinalen!

- Vi er også superglade for det, der er slet ikke noget der, men det er noget af en øv-følelse at gå over i en ny kamp med. Vi skal have visket denne kamp af os, og så må vi videre.

- Vi mødte Spanien til en turnering i Madrid lige inden VM. Vi tabte med én, og jeg føler, vi ligger godt til dem. Det bliver selvfølgelig noget helt andet, når vi møder dem i VM.

Og så kan I måske møde Danmark igen til sidst i turneringen ….

- Hvem ved.

Du kan læse Jan Jensens kommentar her:

Det er nærmest uvirkeligt

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.