Trodsede skade: Norsk stjerne med i finalen

Magnus Rød er klar til VM-finalen trods en grim skade i semifinalen mod Tyskland

Magnus Rød kan give Danmark problemer i aften. Foto: Jens Dresling
Magnus Rød kan give Danmark problemer i aften. Foto: Jens Dresling

Danmark får ikke fordel af, at Norge mangler sin helt store profil på højre back i VM-finalen.

Magnus Rød er således blevet klar, selvom han pådrog sig noget, der lignede en alvorlig skade i semifinalen mod Tyskland.

Profilen måtte hjælpes fra banen, men på baggrund af de sidste tests før finalen er Magnus Rød meldt klar, skriver VG.

– Jeg spiller, lyder det korte svar fra hovedpersonen selv, og det bekræftes af landstræner Christian Berge.

– Han spiller. Jeg er meget glad for det, fortalte han til de norske journalister.

Der har ellers været stor tvivl om, hvorvidt han kunne deltage i finalen, men skaden har altså vist sig ikke at være så alvorlig, som det først så ud, da han blev hjulpet fra banen i slutfasen af semifinalen mod Tyskland fredag aften i Hamborg.

Ifølge VG's karakterskala har Magnus Rød været næstbedste nordmand under slutrunden - kun overgået af fænomenet Sandor Sagosen.

Også Danmark har fået en af stjernerne meldt klar. Hans Lindberg er således tilbage i truppen, der skal forsøge at sikre det første danske VM-guld nogensinde.

Det kan du læse mere om her: Hans Lindberg er en del af den danske trup, der skal sende guldet til Danmark. Foto: Jens Dresling Håndbold Nikolaj Jacobsen skifter ud: Hans Lindberg er med i VM-finalen

Mads Mensah fejrer sin scoring. Foto: Ritzau Scanpix Håndbold SLUT: Guldfesten stak af i Herning

Sport og Spil Mikkel-galleri: Fra ung knøs til verdens bedste

Henrik Jørgensen var en international løbestjerne. Højdepunktet var, da han i 1988 vandt London Marathon. Foto: Scanpix Atletik Maratonstjernen Henrik Jørgensen er død

6 kommentarer
Vis kommentarer