Annonce:
Annonce:

TTH Holstebro sikrer sig endnu en sæson på øverste hylde

En sejr på hjemmebane over Lemvig-Thyborøn garanterede TTH Holstebro en plads i håndboldligaen i næste sæson

Magnus Bramming og holdkammeraterne er også en del af herrernes håndboldliga næste år. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Magnus Bramming og holdkammeraterne er også en del af herrernes håndboldliga næste år. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Håndbold

TTH Holstebro har for anden sæson i træk flirtet med nedrykning fra den bedste danske håndboldrække, men nu kan holdet ånde lettet op.

I sin næstsidste kamp i nedrykningsslutspillet lykkedes det TTH at hente sin første sejr, og det var en vigtig en af slagsen.

De to point, som sejren på 25-23 medfører, betyder, at den tidligere topklub ikke kan blive trukket med ned i de afgørende playoffkampe om overlevelse.

Når alle spillerunderne er afviklet i slutspillet, skal holdet, der ligger sidst, møde Sydhavsøerne eller Skive fra 1. division i to kampe om en plads i ligaen i næste sæson.

Før sine to sidste kampe er pointløse Lemvig-Thyborøn sidst, mens TTH har fem point og nu er garanteret en plads i herrernes håndboldliga efter sommerferien.

Sidste år endte TTH med at klare skærene i to overlevelseskampe mod Høj fra 1. division.

Det behøver holdet ikke at tænke over efter onsdagens præstation, hvor holdet fra Holstebro kun var bagud ved stillingen 0-1.

Et forspring på fire mål blev hurtigt etableret, pauseføringen lød på 14-11.

Lemvig-Thyborøn kom tæt på i slutfasen og gav formentlig hjemmeholdets fans nervøse trækninger, før Nikolaj Enderleit med en scoring i sidste minut endegyldigt sikrede sejren.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Vi kan li' 'røvhuller' på skærmen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: