TTH og BSH bliver klar til Final 4 med pokalsejre

TTH Holstebros håndboldherrer og BSH spillede sig i Final 4 onsdag, da to kvartfinaler blev spillet

Foto: Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde

TTH Holstebro fik revanche mod Århus Håndbold, da TTH onsdag bookede billet til Final 4 i Santander Cup.

Det skete i Aarhus i Ceres Arena, hvor TTH vandt 34-31 efter en kamp, hvor TTH lagde bedst ud, men aarhusianerne kom tilbage og formåede at skabe spænding, inden TTH i slutfasen sikrede sejren.

Dermed er TTH klar til finalespillet til foråret, og det samme er Bjerringbro-Silkeborg (BSH).

Det stod klart, da BSH hjemme besejrede Skjern senere med 32-28.

Dermed bliver Final 4 et opgør mellem de to mandskaber samt GOG Håndbold og Skanderborg Håndbold, som mandag vandt deres kvartfinalekampe i pokalturneringen.

I fjor var det netop Århus, der med en sejr på fire mål i Holstebro mod TTH snuppede billetten til Final 4.

I Aarhus onsdag kom TTH dog bedst i gang, og gæsterne øgede til en 8-4-føring efter et kvarter, men aarhusianerne kæmpede sig tilbage i første halvleg og udlignede til 11-11 otte minutter før pausen.

Nikolaj Læsø sørgede så med sin scoring for Århus for 15-15 i pausen med første halvlegs sidste mål.

Århus tog handsken op igen efter pausen og indledte anden halvleg med at bringe sig foran 19-17, men TTH svarede igen med tre scoringer i træk, og det lignede hele tiden en aften, hvor det ville tippe til TTH's fordel.

Det fortsatte dog lige til 21-21, men efter et kvarter lå Final 4 i hænderne på gæsterne, der var foran 24-22.

Med ti minutter igen brød Allan Damgaard igennem og øgede til 27-25, men Torben Petersen sørgede for spænding med seks minutter igen med sit mål for Århus til 28-28.

Igen gav TTH sig selv en matchbold med en føring på to mål med fire minutter igen, og gæsterne sørgede altså for, at der ikke blev skabt tvivl i slutfasen.

GOG slog tirsdag Aalborg 25-24, mens Skanderborg vandt 27-25 mod TMS Ringsted.

Se også: Nikolajs EM-poker: Tre mand spiller Sorteper

Se også: Her er den danske EM-trup

Ainhoa Hernandez fik marchordre, og Holland fik et straffekast - som flere sætter stort spørgsmålstegn ved. Foto: Charly Triballeau/AFP Håndbold - 15. dec. 2019 - kl. 23:25 Raser over VM-afgørelse: En katastrofe

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere