Den tidligere håndboldspiller Daniel Svensson, der til dagligt er håndboldekspert hos TV 2 sport, er blevet opereret for blindtarmsbetændelse.
Han har fået fjernet blindtarmen og udrensning af bughulsen, men operationen på Bispebjerg Hospital gik godt.
Det skriver han i et opslag på Instagram.
'Lidt af en omgang - det tager noget af skuffelsen fra at misse Italien,' skriver Svensson, der ellers skulle været et smut til den italienske hovedstad.
På Instagram-billedet viser 40-årige Daniel Svensson sin mundering frem, som han har fået udleveret af sygehuset.
'Mit outfit til operationen var On-Fucking-Point,' skriver han og understreger, at det kommer med hjem.
Han runder opslaget af med at takke alle, der har skrevet til ham undervejs i forløbet.
Daniel Svensson spillede i klubber som Ajax Farum, Toledo Balonmano og AaB Håndbold, hvor han også vandt det danske mesterskab. Han stoppede karrieren i 2017.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Ekstra Bladet har netop lanceret en podcast om det skandaleombruste VM 2022 i Qatar. Du kan høre første afsnit nedenfor