TV 2 tabte lodtrækning

Der er rift om de eftertragtede danske landskampe i kvindehåndbold. Men hvordan vælger man, om landsholdskvinderne skal ses på DR eller TV 2? Det foregår faktisk via en simpel lodtrækning, som vi alle kender til

Der er allerede trukket lov om kampene i mellemrunden, hvor TV 2 viser ét og DR to opgør. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Der er allerede trukket lov om kampene i mellemrunden, hvor TV 2 viser ét og DR to opgør. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Følg Håndbold

Sandra Toft, Kristina Jørgensen og Mie Højlund har været med til sikre det danske kvindelandshold i håndbold en billet til mellemrunden ved VM i Spanien, og massevis af seere tænder for fjernsynet, når kvinderne er i aktion på halvgulvet.

Senest så mere end 1,1 million seere med, da Jesper Jensens tropper overbevisende satte Sydkorea på plads med en sejr på 35-23 i gruppespillet.

Nu gælder det så mellemrunden for de danske kvinder, hvor der forventes flere seere klistret til skærmen på DR og TV 2.

Medierne deler nemlig rettighederne til VM, hvor de skiftes til at sende kampene fra Spanien. Og det er tilfældigt, hvilket medie der viser det pågældende opgør.

- Det foregår ved god, gammeldags lodtrækning. Inden turneringen overhovedet går i gang, laver man en model, fortæller TV 2's sportschef, Frederik Lauesen, til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kvindernes første kamp i mellemrunden mod Ungarn vil blive vist på DR. Foto: Lars Poulsen
Kvindernes første kamp i mellemrunden mod Ungarn vil blive vist på DR. Foto: Lars Poulsen
 

Den gode, gamle
Nogle kampe er mere eftertragtede end andre, og derfor kan lodtrækningen foregå på en måde, som vi blandt andet kender fra skolegården.

- Det er meget forskelligt. Nogle gange er der en tilfældig kollega, der får lov til at kaste en mønt. Det er helt lavpraktisk.

Frederik Lauesen fortæller også, at der er retfærdighed mellem medierne, så begge parter kan få de eftertragtede opgør før eller siden.

- Nogle gange har vi også aftaler om, at hvis den ene part får semifinalen den ene gang, så lader man den anden komme til næste gang.

I skrivende stund er der trukket lov mellem DR og TV 2, hvor sidstnævnte tabte lodtrækningen.

Derfor vil TV 2 vise Danmark mod Tjekkiet fredag, mens de danske kvinders kampe mod henholdsvis Ungarn og Tyskland kan ses på DR.

Frederik Lauesen fortæller dog, at TV2 havde ønsket at få et andet opgør.

- Vi havde håbet på at vise Danmark mod Tyskland.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Se med i videoen nedenunder, hvor Ekstra Bladets erfarne journalister Jan Jensen og Jan Kjeldtoft samler op på sejren over Sydkorea og kigger frem mod onsdagens kamp mod Ungarn.

Jan Jensen og Jan Kjeldtoft samler op på sejren over Sydkorea og kigger frem mod onsdagens kamp mod Ungarn

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.