TV: Her redder magiske Landin Kiel fra ny fiasko

Se danskerens mange redninger i Champions League

Niklas Landin stod en forrygende kamp, da THW kiel med lodder og trisser slog Wisla Plock i Champions League.
Niklas Landin stod en forrygende kamp, da THW kiel med lodder og trisser slog Wisla Plock i Champions League.

Mens THW Kiels træner Alfred Gislason bagefter skamroste landsholdsmålmand Niklas Landin, må den spanske landstræner og klubtræner i Wisla Plock, Manuel Canedas have bandet den lange dansker langt væk.

Med to reddede straffekast indenfor tre minutter i den nervepirrende slutspurt i onsdagens Champions League-opgør i Sparkasse Arena i Kiel sørgede Niklas Landin for, at THw Kiel undgik en ny fiasko med en kneben 26-24 sejr.

Først nappede Niklas Landin et forsøg fra 7 meter pletten fra den polske EM-spiller, Michael Daszek, og han gentog kunststykket, da portugiseren, Tiago Rocha ved 24-24 havde muligheden for at knuse hjemmeholdet.

Efterfølgende kunne den kroatiske stjerne,  Domagoj Duvnjak, 10 mål i alt, skyde en smal sejr i hus.

- Hvis ikke Niklas Landin havde reddet straffekastene, havde vi tabt, sagde Alfred Gislason efter det tætte opgør.

Med 17 redninger leverede danskeren en af sæsonens bedste kampe i Kiel-målet,og han gentog faktisk bedriften fra det første møde med Wisla Plock, hvor han også blev afgørende.

Se også: Efter kåring: Derfor er Landin ikke verdens bedste målmand

Så Manuel Canedas, der bijobber som spansk landstræner, fik påny bekræftet, hvad han også så i det dansk-spanske EM-opgør i Polen, nemlig at Niklas Landin kan snuppe straffekast og vinde kampe, når det er påkrævet.

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere