TV: PSG færdig trods Mikkel Hansens målorgie

Den danske stjerne scorede mere end halvdelen af Paris-holdets mål i 28-34-nederlag til ungarske Veszprem

Håndboldstjernen Mikkel Hansen leverede et sandt målorgie for Paris, der søndag missede en plads i næste måneds Final4-stævne i Champions League.

Den danske landsholdsprofil scorede hele 15 gange, da hans franske klub var på besøg hos ungarske Veszprem.

Mikkel Hansen måtte dog konstatere, at ingen af hans holdkammerater var i samme målhumør, da de tilsammen blot scorede 13 mål i udekampen, der endte med et nederlag på 28-34.

Det er ret bemærkelsesværdigt, at den danske stjerne endte med at score mere end halvdelen af Paris-holdets mål.

Det første opgør i Frankrig endte 24-24, hvilket betyder, at Veszprem kan begynde at forberede sig til Final4 i Köln den 30.-31. maj.

Ud over Veszprem deltager Kielce, Kiel og FC Barcelona med Jesper Nøddesbo på holdet ved finalestævnet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere