TV: Se Landin brillere mod sin kommende klub

Rhein-Neckar Löwens Niklas Landin blev den helt store helt, da han sendte sin kommende klub Kiel ud af pokalturneringen onsdag aften med flere flotte redninger

Det var ikke en helt almindelig kamp for Niklas Landin onsdag aften i den tyske pokalturnering.

Rhein-Neckar Löwen-spilleren var nemlig oppe imod sin kommende klub Kiel i kvartfinalen - og danskeren skulle ende med at få en hovedrolle i den dramatiske kamp.

Det startede ellers ikke særlig godt for keeperen, der ikke lavede én eneste redning det første kvarter - men efter den forfærdelige start trådte danskeren for alvor i karakter mod Kiel, som han skifter til om et halvt års tid.

(Foto: Lars Poulsen) Sport og Spil Kæmpeportræt: Landin - overleveren

Foran 12.070 tilskuere på hjemmebanen snuppede Landin 10 skud fra åbent spil, reddede fem straffespark og satte kontraspillet perfekt op til flere gange de sidste 45 minutter af opgøret i en kamp, som Rhein-Neckar Löwen endte med at vinde 29-26.

De to trænere var da heller ikke i tvivl om, hvem der blev afgørende for resultatet.

- På meget vigtige tidspunkter i kampen havde Rhein-Neckar Löwen en overlegen Landin, udtalte Kiels træner Alfred Gislason ifølge Kicker.

Rhein-Neckar Löwen danske træner Nikolaj Jacobsen var enig.

- Det hele var ikke perfekt, men mine spillere spillede fantastisk i store dele af kampen. De (Landins redninger red.) var meget afgørende, konstaterede den danske træner.

Du kan se nogle af Landins flotte redninger fra kampen øverst i artiklen eller herunder i videoen

 

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere