Tvis Holstebro tager stort skridt mod slutspillet

Team Tvis Holstebro ligner en slutspilsdeltager efter klar sejr hjemme over Bjerringbro-Silkeborg

Tvis-træner Klavs Bruun Jørgensen har fået talt ny selvtillid ind i Michael Damgaard, der på ny blev topscorer. (Foto: René Schütze)
Tvis-træner Klavs Bruun Jørgensen har fået talt ny selvtillid ind i Michael Damgaard, der på ny blev topscorer. (Foto: René Schütze)

Meget skal efterhånden gå galt, hvis ikke Team Tvis Holstebro bliver en af de otte deltagere i herrernes håndboldslutspil.

Onsdag aften sejrede holdet på hjemmebane i Boxer Herreligaen med 37-31 over ligaens nummer tre, Bjerringbro-Silkeborg.

Første halvleg var meget jævnbyrdig og sluttede 16-15, men hjemmeholdet trak for alvor fra midtvejs i anden halvleg og vandt overbevisende.

Landsholdsspilleren Michael Damgaard førte an i løjerne med 10 scoringer.

Se også: Kim Andersson skyder PSG-skifte ned

Med sejren ligger Team Tvis Holstebro på en femteplads med 24 point. Dermed er der fem point ned til Ribe-Esbjerg med 19 på niendepladsen - lige uden for slutspilsselskabet.

Ribe-Esbjerg kæmpede onsdag mod overmagten i form af førerholdet KIF Kolding København.

Jyderne gjorde kampen mere lige end forventet, og efter 40 minutter var stillingen 16-16. Men topholdet vandt 26-22 efter 13-11 ved pausen.

Også Skjern er på vej mod en slutspilsplads efter sejren på 34-24 over Århus Håndbold.

Se også: Skader kostede Midtjylland sejren

Også her var en landsholdsspiller fremtrædende, Kasper Søndergaard blev noteret for syv mål.

Skjern ligger på sjettepladsen med 24 point, mens Århus Håndbold har 20 på ottendepladsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere