Tysk avis: Storklub vil have Mikkel Hansen

Den danske verdensstjerne lander med sponsoraftale med Turkish Airline

Mikkel Hansen rygtes til THW Kiel (Foto: Claus Bonnerup)
Mikkel Hansen rygtes til THW Kiel (Foto: Claus Bonnerup)
Følg Håndbold

Så rygtes Mikkel Hansen igen på vej væk fra Paris Handball.

De 19 dobbelte tyske mestre THW Kiel vil hente verdensstjernen allerede til næste sæson.

Knap har Rasmus Lauge fået grønt lys til at spille videre hos rivalerne, Flensburg/Handewitt, inden den næste dansker er på vej, i øvrigt hånd i hånd med landsholdsmålmand, Niklas Landin, der til sommer slutter sig til det suveræne mandskab ved Østersøen.

Mikkel Hansens overraskende klubskifte skal ske i forbindelse med , at tysk håndbolds svar på Bayern München er tæt på at lande en kæmpe sponsoraftale med Turkish Airline.

Et af verdens største og bedste flyselskaber har i forvejen aftaler med f. eks. Manchester United og Borussia Dortmund, og aftalen vil efter sigende blive offentliggjort i weekenden, hvor THW Kiel er hastet til Tyrkiet for at spille en træningskamp mod KIF Kolding Københavns Champions League-mdstander, Besiktas Mogaz.

Storhedsvanvid: Vil forene Karabatic og Mikkel Hansen

Gensheimer også på ønskelisten
Mikkel Hansen, der tidligere er blevet sat i forbindelse med byttehandel med Nikola Karabatic og Barcelona, er ikke den eneste, som THW Kiel vil bruge penge på.

Også Tysklands største navn, Uwe Gensheimer, som ellers har fået THW Kiel på nakken efter et sammenstød med René Toft Hansen, er på ønskelisten sammen med landsholdsmålmand Andreas Wolf. De to sidste kan dog først hentes i sommeren 2016.

TV: Verdenstjerne raser på Facebook: Rene Toft hamret i gulvet

Se Uwe Gensheimers overfald på René Toft Hansen herunder

Det er en udmelding fra THW Kiels mangeårige sponsor, forsikringskoncernen Provinzial om, at det årlige bidrag skal skæres ned fra 800.000 euro til 500.000 euro, der har bragt Turkish Airline og Mikkel Hansen på banen.

Sidstnævnte kan sportsligt ikke være tilfreds med at spille i Paris Handball, der trods masser af verdensstjerner slet ikke har levet op til forventningerne og blevet et europæisk tophold med fast plads i Final 4.

TV: Her scorer liga-profil det 'umulige' mål

Mikkel Hansen er verdens næstbedste

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind