Tyskland kom med til VM-slutrunden i Qatar på et wildcard, men inden aftenens kamp mod Danmark, så har de tyske håndbolddrenge maksimum point for to kampe, mens Danmark har sat et enkelt point til.
Mange af spillerne kender hinanden fra Bundesligaen, og også de to trænere har et godt forhold til hinanden.
Tyskland trænes nemlig af islandske Dagur Sigurdsson, mens Danmark som bekendt har Gudmundur Gudmundsson ved roret.
Tysk respekt: Danmark kan straffe os
- Som anfører på det islandske landshold var Gümmi min træner. Jeg har meget at takke ham for, og jeg har lært meget af ham, siger Sigurdsson til ZDF.
De to islandske trænere taler ofte med hinanden i telefonen.
- Bare ikke i den seneste tid, griner Sigurdsson, inden han bliver mere konkret.
- Jeg har kopieret flere ting fra ham, og det er både taktisk og i forbindelse med kampforberedelsen, siger Sigurdsson til Sport1.
Når de to landstrænere tørner ind i hinanden på hotellet i Qatar, så bliver der talt om andet end harpiks og skruebolde.
- Vi er begge hobby-fiskere, så vi taler os om fluefiskeri, siger Sigurdsson med et smil.
Danmark og Tyskland tørner sammen klokken 19.00.
Gudmundsson: Derfor er det specielt at møde Tyskland
Før turneringen vurderede Landin Tyskland og Polen som de værste konkurrenter. Se vurderingen fra spillerne her