Tyskland åbner håndbold-EM med favoritsejr

Holland udfordrede i perioder Tyskland, men det endte med en favoritsejr til tyskerne i åbningskampen ved EM

De tyske favoritter havde længe problemer med at ryste Holland af. Foto: Ole Martin Wold/Reuters/Ritzau Scanpix
De tyske favoritter havde længe problemer med at ryste Holland af. Foto: Ole Martin Wold/Reuters/Ritzau Scanpix

Danmarks håndboldherrer tager lørdag hul på EM i håndbold, men allerede torsdag aften var der kampe på programmet ved mesterskabet.

I Trondheim i Norge, der er en af tre værtsnationer sammen med Sverige og Østrig, hentede Tyskland en favoritsejr over Holland på 34-23.

Det så ellers ud til, at de hollandske herrer, der er med ved EM for første gang, skulle volde Tyskland store problemer.

I første halvleg kom de ganske vist bagud 4-10 og fik en skidt start, men mod første halvlegs afslutning kravlede de tættere på.

Arbejdsbetingelserne blev gjort en smule bedre for hollænderne, da den tyske fløjstjerne Uwe Gensheimer fik rødt kort for at skyde Hollands målvogter Bart Ravensbergen i ansigtet på et straffekast.

Hollænderne kom helt op på 11-12, og det stod 15-13 i tysk favør ved pausen.

Men i anden halvleg blev forskellen på holdene tydeligere, og tyskerne trak fra.

Føringen voksede stødt i løbet af halvlegen, og i kampens sidste kvarter blev storsejren en realitet.

De to øvrige hold i gruppe C, Letland og de forsvarende europamestre fra Spanien, spillede senere torsdag aften. Her blev det til en sejr til Spanien på 33-22 efter en spansk pauseføring på tre mål.

Hviderusland fik en stærk start på EM-slutrunden, da det blev til en sejr på 35-30 over Serbien. Lidt senere var Kroatien en lidt for stor mundfuld for Montenegro, som tabte 21-27.

Danmark er havnet i samme pulje som Ungarn, Island og Rusland og spiller alle sine gruppekampe i Malmö Arena i Sverige.

Nikolaj Øris Nielsen er rejst hjem fra den danske EM-trup. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Håndbold - 9. jan. 2020 - kl. 19:31 VM-guldvinder siet fra i den danske EM-trup

Per Bertelsen - her i snak med Kronprinsen - svarer igen på kritikken fra Klavs Bruun Jørgensen. Foto: Lars Poulsen/Ritzau Scanpix Håndbold - 9. jan. 2020 - kl. 13:29 Svarer fyret landstræner igen: - Vrøvl, Klavs

Niklas Landin har lagt sig med et maveonde. Foto: Jens Dresling Håndbold - 9. jan. 2020 - kl. 12:40 Nej, nej, nej: Uheldene vælter ned over EM-truppen

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere