Uforståeligt kollaps

KOMMENTAR: Det blev et helt unødvendigt nederlag til Frankrig på 30-29, da Danmark smeltede ned

Danmark smeltede ned på både bænk og bane og tabe den sidste periode af kampen 8-2. Det sendte Frankrig i semifinalen. Foto: Jens Dresling.
Danmark smeltede ned på både bænk og bane og tabe den sidste periode af kampen 8-2. Det sendte Frankrig i semifinalen. Foto: Jens Dresling.
Følg Håndbold

ET TOTALT uforståeligt og unødvendigt nederlag til Frankrig, betyder at Danmark skal spille semifinale med Spanien fredag. Men sådan burde det ikke have været. Danmark havde totalt styr på den kamp i 50 minutter, men så knækkede filmen på både bane og bænk. De helt store spillere, Jacob Holm og Niclas Kirkeløkke, kunne pludselig ikke ramme målet, og i den modsatte ende fik Dika Mem uhindret lov til at score efter behag.

FAKTISK VAR det længe svært at se, at det var Frankrig, der skulle have point for at nå semifinalen. Der var gennem hele første halvleg ikke megen gejst eller opfindsomhed på et fransk hold, som ikke har været nogen stor oplevelse ved denne slutrunde.   

DESVÆRRE lukkede Danmark flere gange Frankrig ind i kampen. Første gang midtvejs i første halvleg. Et par tekniske fejl, et par dårlige afslutninger og så var forspringet reduceret til et par mål. Det var unødvendigt, men så reagerede Nikolaj Jacobsen. Efter en timeout kom der igen skik på tingene.

DE DANSKE skytter havde ingen problemer med at sende deres missiler afsted. Og de franske keepere havde ingen redninger. Målmandsduellen vandt Danmark som forventet suverænt. Kevin Møller havde ikke blot redninger. Han havde store redninger. Niklas Landin kom ind efter pausen. Og blev i målet selv om han ikke fik fat i ret meget. Det var underligt.

DET FRANSKE forsvar kunne slet ikke følge med, når den danske bagkæde satte fart i både bold og ben. Det var noget, der passede Jacob Holm perfekt. Endelig havde han den rigtige afstand til forsvaret, og så var han ikke til at styre. I den modsatte side viste Niclas Kirkeløkke også prøver på sin kunnen og skudkraft. Når han løfter sit bundniveau, er han en glimrende substitut for Mathias Gidsel.

MEN IGEN fik Danmark en periode, hvor Frankrig kom tæt på. Den reddede Nikolaj Jacobsen igen med en timeout. Og foran 27-22 burde Danmark have kørt den hjem. Men da Frankrig for tredje gang i kampen fik kontakt, kunne hverken Nikolaj Jacobsen eller spillerne svare igen. Der blev truffet dårlige beslutninger, også i syv mod seksspillet. Her savnede jeg Mikkel Hansen og Mathias Gidsel. Men de var placeret på stolerækkerne for at blive sparet til semifinalen.

ALLE HOLD spiller en dårlig kamp ved slutrunden. Lad det her være Danmarks.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+