Uheldig Nora Mørk under kniven: Her er lægernes dom

Den knæskadede norske håndbold-profil er blevet opereret. Nu venter et halvt års pause

Det så voldsomt ud, da Nora Mørk blev skadet mod Nykøbing. Foto: Screenshot
Det så voldsomt ud, da Nora Mørk blev skadet mod Nykøbing. Foto: Screenshot

2018 har været hårdt ved den kvindelige norske håndbold-profil Nora Mørk.

Først spillede hun en helt ufrivillig hovedrolle i den ubehagelige sag om de intime billeder, der blev hacket fra hendes telefon. En sag, der blandt anden fyldte godt i medielandskabet under herrernes nyligt overståede EM.

Nu handler nyhederne om Nora Mørk heldigvis om håndbold igen, men uheldigvis mest om den korsbåndskade, Györ-spilleren pådrog sig i weekendens CL-opgør mod danske Nykøbing.

De første vurderinger lød på, at der ventede Mørk seks måneders pause.

Og de dystre fremtidsudsigter står desværre til troende, efter at hun onsdag blev opereret i Ungarn.

For der går nemlig et halvt års tid, inden hun igen kan kaste og gribe en håndbold på højeste niveau.

- Vi forventer, at hun er tilbage i træning om seks måneder, siger Györs klublæge, Balogh Peter, til ungarernes hjemmeside.

Profilens skade får dog ingen betydning for storklubbens sportslige ambitioner i denne sæson.

- Om hun kan spille igen i september, oktober eller november, spiller ingen rolle. Vi vinder trofæerne i foråret, understreger talsmanden Szabó Tamás til norsk TV 2.

Lægestaben omkring det kvindelige norske håndboldlandshold meddeler, at det  endnu er for tidligt at vurdere, om Nora Mørk bliver klar til EM, der spilles i Frankrig i december.

Se også: Mareridtet totalt for Nora Mørk

Se også: Skreg i smerte: Nora båret fra arenaen

Se også: Nyt om Noras nøgenbilleder: De nægter at hjælpe hende

kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen