Undskylder foto med stjernen

Henring-Ikasts svenske helt fra håndbolddramaet mod Frankrig undskylder for sin opførsel på billedet med Novak Djokovic

Undskylder foto med stjernen

Djokovic røg ud til Zverev i semifinalen

Hun har spillet fire sæsoner i Herning-Ikast og fik torsdag også sit helt store gennembrud for det svenske landshold med tre straffekastredninger i det uafgjorte drama mod Frankrig.

Den ene strafferedning blev taget efter slutfløjtet, men alligevel må 27-årige Jessica Ryde undskylde efter kampen.

Det skyldes et foto, hun fik taget dagen før kampen sammen med tennisstjernen Novak Djokovic, som hun og to holdkammerater pludselig mødte i OL-byen.

Ryde valgte som den eneste at hive ned i mundbindet, og det er ikke helt lovligt ifølge OL-byens strenge restriktioner i forhold til corona.

- Man kan jo ikke missen chancen, når man får den. Men set bagefter, så var det dumt. Det skulle jeg ikke have gjort, siger Ryde til Aftonbladet.

- Det var dumt at udsætte en så god spiller og mig selv for det. Jeg burde ikke have gjort det, og jeg håber ikke, at han bliver syg på grund af det. Det var ikke min mening. Det var bare en kortslutning, siger Ryde.

Ifølge Ryde var hun og de svenske holdkammerater nummer fire i køen til at få taget billeder med Djokovic.

Jessica Ryde i målmandstrøjen var den store helt for Sverige mod Frankrig, men dummede sig i optakten. Foto: GONZALO FUENTES/Ritzau Scanpix
Jessica Ryde i målmandstrøjen var den store helt for Sverige mod Frankrig, men dummede sig i optakten. Foto: GONZALO FUENTES/Ritzau Scanpix
 

Sygdom var formentlig ikke årsagen, men den serbiske verdensetter røg fredag skuffende ud af OL-turneringen i semifinalen, hvor tyske Alexander Zverev blev for stærk. Djokovic tebte også bronzekampen til spanske Pablo Carreno Busta.

Ryde og de svenske håndboldkvinder er fortsat ubesejrede i OL-turneringens gruppespil, hvor det senest blev til sejr mod Brasilien.

Allerede tidligere i turneringen var der interesse for Djokovic - her var det hans trøje, der var eftertragtet.