Ungarsk stjerne rev GOG midt over

GOG tabte stort til schweiziske Kadetten Schaffhausen i holdets sjette gruppekamp i Champions League

Oscar Bergendahl bryder igennem modstandernes forsvar i kampen torsdag aften. Foto: sportxpress/Ritzau Scanpix
Oscar Bergendahl bryder igennem modstandernes forsvar i kampen torsdag aften. Foto: sportxpress/Ritzau Scanpix

GOG fik en ordentlig øretæve i Champions League, da fynboerne var på besøg hos Kadetten Schaffhausen i Schweiz torsdag aften.

Schweizerne vandt med 40-28 over GOG, som trods nederlaget fortsat er placeret på andenpladsen med otte point efter seks kampe i gruppen.

Der var vilje og aggressivitet til forskel på de to hold, og det var Kadetten i teten i stort set hele kampen.

I begyndelsen var GOG dog godt med og kom foran 3-1 og kort efter 4-2, men derfra åd hjemmeholdet sig langsomt ind i kampen.

Det blev til en føring mere på 6-5 til GOG, men derfra var danskerne på hælene i lange perioder af kampen.

Kadetten susede afsted og udnyttede et hullet forsvar hos GOG, som var bagud 11-18 ved pausen.

I anden halvleg fortsatte den schweiziske dominans, som kom foran med 25-12.

Forrygende Csaszar
GOG reducerede en håndfuld gange og forsøgte at pynte på nederlaget, og det så lidt mere spiseligt ud bagud 20-28.

Men så stak det insisterende hjemmehold igen fra GOG i slutfasen og vandt med hele 12 mål.

Kampens suverænt bedste spiller var den ungarske veteran Gabor Csaszar, der tidligere har optrådt i den danske liga for Viborg. Den 35-årige bagspiller hamrede 16 bolde i nettet på 19 forsøg og blev kampens topscorer.

De danske vicemestre havde ellers vundet det omvendte indbyrdes opgør med fem mål, og schweizernes træner, Petr Hrachovec, havde kaldt danskerne for deres hårdeste modstander i gruppen.

Men styrkeforholdet var vendt helt på hovedet torsdag aften i Schaffhausen.

Rumænske Dinamo Bucuresti topper gruppen med ti point efter seks kampe. GOG har to point færre på andenpladsen.

Kadetten er nu oppe på tredjepladsen med seks point efter seks kampe og puster nu GOG i nakken.

Det er kun gruppens to bedste hold, der går videre og skal kæmpe om pladser i turneringens ottendedelsfinaler.

Se også: Dansk storhold risikerer lukning eSe også: Sønderjyske henter 113 kilo stregspiller hjem fra Frankrig

Se også: Drama: Tilskuerne forlangte straffekast

Se også: Nikolajs gode ven ramt af blodprop: - Rigtig trist!

Marianne Florman driver i dag True Lead Academy ved Hjelm Bugt på Møn, hvor 11 heste stortrives i folden. Foto: Olivia Loftlund Sport og Spil Kan du kende hende? Her er Danmarks jernhårde lady i dag

Nikolaj Jacobsen erkender, at de sidste sæsoner med både klub- og landshold kørende på højeste niveau, har været hårde. Foto: Anthon Unger Sport og Spil Nikolaj Jacobsen: - Det er umenneskeligt

Mart Lieder og Tess Wester er klar til at erobre den danske sportsscene. Foto: Tim Kildeborg Jensen Sport og Spil Kærester og topklasse: Drømme-duoen har indtaget Danmark

Sofie Bæk Andersen blev topscorer i håndboldligaens grundspil. Foto: Anita Graversen Sport og Spil Topscorer, Superliga-kæreste og landsholds-bobler: Mød ligaens nye stjerneskud!

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere